Voer Kloster - Skanderborg Leksikon
Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Voer Kloster

Fra Skanderborg Leksikon

Voer Kloster Benediktinerordnens kloster, Voer Kloster, var beliggende ved Mossø, nær Gudenåen. Klostret blev opført omkring 1160, og menes dermed at være blandt et af de tidligst grundlagte klostre i Danmark. Klostret har sandsynligvis været den ene part i et dobbeltkloster med nonneklostret Vissing Kloster, der lå på den modsatte side af Gudenåen.

Frem til reformationen i 1536, var Voer Kloster et af de betydeligste af landets såkaldte herreklostre. Herreklostre var klostre, hvis økonomi hovedsageligt var baseret på jordegods, som var blevet skænket til klostret, og efterfølgende ekspanderede ved opkøb, testamentariske gaver samt ved tilliggender fremkommet som betaling for sjælemesser. Det særlige ved Voer Kloster, er den meget imponerende måde, hvorpå munkene fandt på at udnytte landskabets muligheder omkring klostret og især klostrets placering nær Gudenåen og Mossø til at drive den vandmølle, der var opført i forbindelse med klostret. Med et ønske om at opnå et øget fald på åens løb ned mod møllehjulet, og derved skabe en større kraft til at drive hjulet, foretog munkene omfattende ændringer af åens oprindelige løb og udløb i Mossø. Det munkene gjorde var at etablere en dæmning for foden af udsigtspunktet, vi i dag kender som Sukkertoppen. Dæmningens funktion var at tvinge det meste af Gudenåens vand, fra det sted der, der kaldes Riværket, over i en ca. 1300 m lang kunstig kanal, klosterkanalen, som ledte frem til klostrets møllehjul. Ved disse justeringer af åløbet opstod et kraftigere fald, der gjorde åens vand bedre i stand til at drive møllens hjul.

Voer Kloster var frem til reformationen et ikke ubetydeligt kloster, der rådede over ejendomme i både Voer, Tyrsting, Hatting, Bjerre og Nim foruden de fem sognekirker Voer, Bryrup, Østbirk, Yding og Sønder Vissing. Klostrets jordbesiddelser strakte sig dog så langt som Thy, Mors og helt til Sønderjylland. Klostrets indtægter kom hovedsageligt fra de mange fæstebønder, der betalte afgifter til klostret i form af naturalier, som enten blev direkte videresolgt, solgt efter forarbejdning i klostret eller indgik i klostrets egen husholdning og forbrug. Til opbevaring af de landbrugsprodukter, der på den ene eller anden måde skulle videredistribueres rådede Voer Kloster og en række ladegårde i området. En af disse ladegårde lå i landsbyen, som da også fik navnet Voerladegård.

Omkring tiden for reformationen, var der ca. 20 munke, der boede og havde deres virke på Voer kloster. I 1536 i forbindelse med reformationen blev Klosteret, ligesom de øvrige klostre i Søhøjlandet, nedlagt, og deres besiddelser overgik samtidig til kronen. Ved denne ekspropriering blev det tidligere klostergods lagt over til administration af lensmanden i Skanderborg. Efterfølgende i 1561 blev klosterbygningerne revet ned og brugbare byggematerialer og sten, blev fragtet til Skanderborg, hvor kongen var ved at udbygge og befæste Skanderborg Slot. En stor del af materialerne fra Voer Kloster blev genanvendt i forbindelse med dette arbejde. På stedet for klostrets oprindelige placering, kan der på trods af nedrivningen stadig findes spor af det gamle kloster i form af en varieret flora af primært lægeurter foruden rester af gamle munkesten i jorden.

På trods af, at selve klostret efter reformationen blev revet ned, valgte man at bevare møllen, som også havde været en del af klostret. Klostermøllen fortsatte herefter som kornmølle for de lokale bønder frem til 1872. Herefter fandt den over 500 år gamle mølle en helt ny nytte, idet den daværende ejer, møller Holst, opstartede et træsliberi i møllen, som skulle fremstille råmaterialer til produktion af papirmasse. I 1899 skifter møllen ejer idet den overtages af Frederik Bodenhoff. Herefter forbliver den gamle klostermølle i familien Bodenhoffs eje, og fungerer frem til møllens produktionsbygninger i 1974 nedbrænder, hvorefter man valgte at lukke møllen ned. Efter branden opkøbte Miljøministeriet klostermøllen, og sørgede for istandsættelse og renovering af de gamle bygninger. I dag er området fredet, og hovedbygningerne har siden først i 1980’erne været udlejet til landsforeningen Natur og Ungdom.

Kilder

http://www.klostermoelle-naturcenter.dk/default.aspx?id=m3s0

http://da.wikipedia.org/wiki/Voer_Kloster

http://www.voerladegaard.dk/historien.htm

Powered by MediaWiki