Anna af Danmark

Portræt af Anna af Danmark, ca. 1605.

Anna af Danmark (1574-1619) var en dansk prinsesse og senere dronning af Skotland og England. Hun blev gift med den skotske konge, Jakob 6., der senere også blev konge af England. Hun var datter af Frederik 2. og Sophie af Mecklenburg og søster til Christian 4..

Fødsel på Skanderborg Slot

Den 12. december 1574 fødte den 17-årige dronning Sophie datteren Anna. Det var hende og Frederik 2.s andet barn. Fødslen og den efterfølgende dåbsfest foregik på Skanderborg Slot, selvom man havde forventet, at den ville finde sted på det større Koldinghus, hvor kongeparrets førstefødte, Elisabeth, både blev født og døbt. Forberedelserne til Annas dåb var begyndt flere måneder forinden, og her fremgår det af de bevarede bestillingslister, at leverancerne skulle ankomme til Koldinghus. Det blev ændret til Skanderborg Slot.

En overdådig dåb

Gæstelisten til dåbsfesten blev udsendt den 19. december 1574 og lød således:

Indbydelse til nedenstående Adelsmænd til at møde med deres Hustruer og disses Jomfruer på Skanderborg Slot Lørdagen den 22. Jan., da Kongen den næste Dag vil lade sin nyfødte Datter kristne og gøre sin Hustrus Kirkegang.

Skanderborg Slot ca. 1700.

De indbudte til dåbsfesten omfattede det samlede rigsråd, de øvrige adelige, samt landets godsrigeste slægter, hvoraf de fleste var fra det nørrejyske område. Hertil indeholdt brevet også en liste over de 14 indbudte faddere. Der var mindst 150 gæster indbudt, som skulle indkvarteres, bespises og være til festen, der varede i flere dage.

Dåbshandlingen fandt sted i Slotskapellet, som vi i dag kender som Skanderborg Slotskirke. Den overdådige dåbsfest fandt sted i riddersalen (nedrevet i 1768), der var over Slotskapellet.

Udover en omfattende gæsteliste er kongens bestillingslister også bevaret. I disse kan man få indblik i, hvor meget mad og drikke, der skulle bruges til at holde den prægtige dåbsfest.

Bestillingslister

Frederik 2. forberedte sin fest nøje med store mad- og drikkeleverancer samt luksus- og delikatessevarer, som kan have været endnu mere omfattende end bestillingslisterne viser. Indkøbslisterne til dåbsfesten er her inddelt i fire bestillingslister (jf. Reinholdt, 2021, s. 61-62):

Bestillingsliste 1 indeholder luksusvarer, som blev bestilt i udlandet, herunder alskens krydderier, såvel tørrede som syltede og kandiserede (kanel, ingefær, muskat, nelliker m.v.), desuden syltede citrusfrugter, tørrede figner, korender og dadler m.m. Alt sammen i meget store mængder. Og ikke at forglemme 1000 pund af den dyre sukker og 12 pund af den kostbare safran (1 pund = 1 såkaldt skålpund = 496 g).

Bestillingsliste 2 indeholder forskellige typer øl fra diverse steder i Tyskland, der optalt var på i alt 160.000 liter.

Bestillingsliste 3 indeholder varer fra kongens jyske len samt fra Fyn og Flensborghus. Her er tale om et stort parti landbrugsprodukter: 150 okser, 240 fedesvin, 50 almindelige grise, 45 kalve, 550 kastrerede væddere og 550 opfedede får og lam. Desuden 600 flæskesider, 10 røgede oksekroppe, 50 saltede fårekroppe og endelig 1050 fede gæs, 100 saltede gæs, 1900 høns og store partier af æg, smør og ost. Desuden bl.a. salt og hvidkål. Hertil kom mængder af tørrede, saltede og røgede fisk. Et par eksempler fra listen giver et begreb om omfanget og variationen: 7000 tønder flyndere, 400 rokker og mere end 180 torskefisk.

Bestillingsliste 4 indeholder de varer, som ikke kan leveres af landets lensmænd, og ergo må hentes udenfor landets grænser. Det gælder bl.a. skånske og norske sild, torsk, makrel, laks og bergefisk, som er tørret torsk fra Bergen, altså klipfisk. Desuden 1000 russiske flyndere samt nødder, ærter, æbler og endnu mere hvidkål, kaldt kabudskål (hovedkål). I alt blev bestilt godt 2000 stk. hvidkål.

Listerne indeholdt også fornødenheder som honning, eddike, gryn, stenkrus (tyske stentøjskrus), træbægre og 6000 drikkeglas.

Barndom og opvækst

Anna blev født i Skanderborg, men blev kort efter dåben anbragt hos sin mors forældre, hertugen Ulrik af Mecklenburg-Schwerin og hertuginde Elisabeth af Mecklenburg-Schwerin, på slottet i Güstrow. Det var almindelig skik dengang, at børneopdragelsen i kongelige og adelige familier foregik hos slægtninge, standsfæller eller i klostre. Man mente, at opdragelse krævede tid og erfaring, hvorfor det ofte var den ældre generation, der stod for det. Samtidig var der også mere ro og færre rejser hos bedsteforældrene. Annas storesøster, Elisabeth, samt lillebroren, Christian, voksede også op sammen med Anna i Güstrow. I sin tid i Güstrow hos hertugparret lærte Anna passende færdigheder for en lille prinsesse af tjenestefolk og under overvågning af bevidste og ansvarsfulde bedsteforældre.

Da Anna var 5 år gammel, flyttede hun og hendes søskende hjem til deres forældre i Danmark igen. Herefter havde Sophie og Frederik tilsynet med Annas videre opdragelse, og hun fik angiveligt omhyggelig skoleundervisning. Man ved, at hun havde en tidligere tysk præst som lærer samt en lærer i fransk. Hverdagen blev noget anderledes end hos bedsteforældrene i Güstrow, da børnene nu fulgte hoffets skiftende opholdssteder på de kongelige slotte og de hyppige transportture herimellem. Det indebar bl.a. tid i Skanderborg på Skanderborg Slot, der hørte til kongens yndlingssteder.

Bedstemoderen, hertuginde Elisabeth, havde en central og magtfuld plads og rolle i Annas opvækst. Den rolle fortsatte også efter, at Anna og hendes søskende flyttede tilbage til Danmark. Elisabeth var bl.a. involveret i udvælgelsen af mulige ægtefæller for de to prinsesser, som allerede begyndte, da Anna og søsteren Elisabeth var hhv. 9 og 10 år gamle. Hertuginden benyttede sig af sine tætte forbindelser til tyske fyrstehuse og har ageret formidler. Både Anna og Elisabeth indgik dog som bekendt i andre ægteskaber.

Portræt af dronning Sophie, ca. 1572.

Den dramatiske brudefærd og den forheksede flåde

Alliancen mellem kongen af Skotland, James 6., og Anna af Danmark blev gennemført af enkedronning Sophie. Der havde allerede i Frederik 2.s sidste leveår været tanker om giftermålet. Det blev dog dronning Sophie, der fik det gennemført.

Anna var knap fyldt 15 år, da hun i sommeren 1589 på Kronborg blev viet til den skotske jarl Georg Keith på hans konges vegne. Herefter drog Anna mod Skotland for at blive forenet med sin ægtefælle, men det skulle vise sig at blive en noget dramatisk og svær tur at gennemføre. Undervejs blev den danske flåde, der bestod af 14 orlogsskibe, nemlig udsat for så kraftige storme, at Anna måtte sættes i land i Oslo. Herefter blev et skib sendt til Skotland med besked til ægtemanden, som selv måtte sejle til Norge for at hente sin brud hjem. Der skulle dog gå endnu længere tid, før de kunne komme til Skotland. Efter et bryllup i Norge den 23. november, valgte parret at blive vinteren over i Danmark og sejlede først mod Skotland i april 1590.

Trolddom og overnaturlige kræfter på spil

I 1500- og 1600-tallet troede man på Gud og Djævelen, og derfor så man også overnaturlige kræfter og trolddom som en realitet. I foråret 1590 svirrede rygter om, at overnaturlige kræfter havde været på spil i forbindelse med den mislykkede brudefærd. Trolddom blev udlagt som grunden til, at Anna måtte opgive at krydse Nordsøen - og det fik store konsekvenser for adskillige mennesker. I løbet af juli blev mindst ni kvinder og én mand anklaget for trolddomskunst og forhørt i København. I alt endte mindst 13 personer på bålet for at have medvirket til forhekselsen af kongens orlogsflåde. De mange henrettelser blev retfærdiggjort ud fra tanken om, at det var øvrighedens pligt at bekæmpe troldfolk, da Djævelen ellers fortsat ville fordærve menneskenes verden.

Trolddomsforfølgelserne eksploderede i Skotland efter at en mistænkt troldkvinde i efteråret 1590 indrømmede, at hun havde været en del af en sammensværgelse, der havde fået ordre fra Djævelen om at slå det royale par ihjel. I løbet af de næste 13 måneder tilstod mindst 70 personer at have været en del af sammensværgelsen.

Portræt af Anna af Danmark, 1617.

Dronning af Skotland og England

I maj 1590 krones Anna i Edinburgh som dronning af Skotland, og i 1603 krones hun også som dronning af England, da kong James 6. arver riget efter den arveløse dronning Elizabeth 1., som James 1. Anna bliver således den første dronning af huset Stuart af England.

Anna af Danmark føder i alt syv børn, men det er kun tre af dem, der nåede at blive voksne. Sønnen Charles 1. blev efterfølger på tronen efter James 1.

I løbet af Annas liv beholdt hun en nær kontakt til sin danske familie, og især til sin bror Christian 4. Hendes liv kan bedst betegnes som dage i pomp og pragt i hendes slot i London, der blev kaldt Denmark House.

Anna af Danmark døde i 1619 på Hampton Court Palace i London. Hun blev 44 år og ligger begravet i Westminster Abbey.

Bibliografi

• Kallestrup, Louise Nyholm. “Prinsesse Annas brudefærd og den forgjorte orlogsflåde, 1589.” Danmarkshistorien.dk. Sidst redigeret 6. november 2020. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/prinsesse-annas-brudefaerd-og-den-forgjorte-orlogsflaade-1589

• Reinholdt, Helle. “Det begyndte på Skanderborg Slot. Anna - kong Frederiks 2.s datter, der blev dronning af England og Skotland.” I Østjysk Hjemstavn. 86. årgang, Anne Marie Dalsgaard Mikkelsen (Red.), s. 60-65. Østjysk Hjemstavnsforening, 2021.

• Reinholdt, Helle. “Sophie - kong Frederik 2.’s dronning “Soffy”.” I Kvindeliv i Skanderborg-området, Charlotte Abildgaard Paulsen (Red.), s. 29-42. Museum Skanderborg, 2015.

• Wikipedia. “Anne of Denmark”. Sidst tilgået 23. juni 2023. https://en.wikipedia.org/wiki/Anne_of_Denmark