Himmelbjerg-festernes politiske historie

Himmelbjerget er et af de centrale steder i det danske demokratis historie. Det markeres ikke blot af Blichers folkemøder. Også Himmelbjerg-tårnet fra 1875 har en politisk baggrund. Tårnet blev til i kølvandet på de protester, der rejste sig over hele landet efter vedtagelsen af den udemokratiske ’reviderede grundlov’af 1866. Ved at bygge tårnet ville man hylde kong Frederik 7 og ’den gode’ grundlov af 1849. Foto: Henrik Bredmose Simonsen.

Steen Steensen Blichers folkefester på Himmelbjerget i årene 1839-1844 er et interessant fænomen i tiden op til enevældensfald i 1848 og indførelsen af den første frie forfatning i Danmark i 1849. Festerne gav større forsamlinger af mennesker mulighed for at mødes i det fri og synge, høre og tale om en række emner med klare politisk demokratiske undertoner. Det var ikke set tidligere i Danmark.

Himmelbjerg-festerne var nok præget af en enkelt mands politiske ideer, men må naturligvis ses i sammenhæng med samtidens politiske rørelser og dilemmaer. Danmark var endnu omkring 1830 et land i økonomisk og politisk stagnation efter årtier med krig og krise, men inden længe fulgte en række begivenheder, som ændrede det politiske klima i landet og førte til enevældens fald. Det enevældige styre var selv med til at fremme denne udvikling bl.a. med vedtagelsen af de rådgivende stænderforsamlinger i 1834. Dermed blev der åbnet for en offentlig politisk debat, selv om kun ca. 3% af befolkningen fik stemmeret og begrænset politisk indflydelse. Men nye aviser begyndte også at udkomme og udbrede nye nationale og liberale ideer. Kort sagt, det enevældige styre kom under debat og fi k fl ere kritikere – så vidt nu censuren tillod –, men kunne de også blive enige om, hvad der skulle sættes i stedet?

Mange af tidens aktuelle emner blev direkte eller oftere indirekte og i omskrevne vendinger drøftet ved folkefesterne på Himmelbjerget. Det indbyder til at spørge,på hvilken måde Himmelbjerg-festerne indgik i den politiske proces, der førte til enevældens fald og indførelse af den første frie forfatning i 1848-1849?

I artiklen undersøges først, hvad der prægede St.St.Blichers politiske og samfundsmæssige idéverden i årene før Himmelbjerg-festerne.Derefter sættes fokus på festernes politiske indhold og tendens og Blichers politiske virke i Himmelbjerg-perioden. Det følges op af en diskussion af nogle af de spørgsmål, som Blicher-forskningen har rejst,bl.a. om Blicher i Himmelbjerg-perioden udviklede sig til en slags ’tidlig demokrat’,og hvilket forhold han havde til den ledende oppositionsgruppe, de nationalliberale.Undervejs inddrages også Blichers næsten samtidige N.F.S. Grundtvig med henblik på at sammenligne de to ’folkevækkeres’ anliggende.

Blichers vej til Himmelbjerget

Steen Steensen Blicher blev født i 1782, og han døde i 1848. Han blev ligesom faren og en række slægtninge før ham uddannet som teolog, og efter en tid som lærer blev han præst i Thorning og senere Spentrup ved Randers. Faren Niels Blicher var en årrække præst i Vium ved Viborg, og her voksede Steen op. Far og søn havde et tæt forhold, og faren virkede som lærer for Steen og påvirkede ham på mange måder bl.a. med sine ideer om, at mennesker og samfund skulle forbedres gennem oplysning og opdragelse. Steen fik også gennem farens kontakter et meget bredt kendskab til samfundets sociale grupper, fra bunden med natmandsfolkene på heden, over bøndernes vilkår, til toppen af samfundet, som herregårdsmiljøet ved Aunsbjerg og Hald foruden Viborgs højere borgerskab.

St.St. Blicher er selvfølgelig først og fremmest kendt som forfatter til en række fremragende noveller om jyske miljøer og deres mennesker og i anden række af digte og sange. Men han skrev også ting i helt andre genrer som landøkonomiske afhandlinger og topografi ske værker, herunder beskrivelser af Viborg og Skanderborg amter til Det Kgl. Landhusholdningsselskab. Blicher skrev også en række mindre pjecer og utallige avisartikler om samfundsforhold og politik. Han var ivrigt optaget af alt, hvad der angik befolkningens næringsveje, især landbrugsfaglige emner og herunder også praktiske ting som jordens dyrkning og husdyrhold osv. Han kunne,som én har skrevet, ”strømpebinding, høravl, heste-, fæ- og vineavl,kalkbrænderi, moseopdyrkning og skovplantning på fingrene”.

Blicher og de sociale spørgsmål

De sociale forhold og de store sociale og andre skel mellem mennesker var hele tiden nærværende i Blichers verden, som man kan se det i mange af hans skrifter.Under den såkaldte litterære jødefejde fra 1813 tog Blicher klart stilling til fordel for jødernes ret til ’at tåles i staten’. Hans synspunkt var, at jødernes dybe religiøsitet fortjente respekt. Havde jøderne også nogle fejl, tilskrev han dem den behandling, de havde været udsat for, og fortsatte: ”En Slave har slavisk Tænkemaade, giøre ham frie,og han eller hans Søn eller da hans Sønnesøn, vil forvandle Slaveaand til Frimandsmod, Hyklerie til Aabenhiertighed, Trædskhed til Ærlighed”.3

Af særlig interesse her er, at Blicher i forbindelse med jødefejden skrev en længere pjece, hvor han også gjorde rede for sit politiske syn. Han skriver her bl.a., at målet for staten må være at sikre ”en kraftfuld Nationalexistens”.Den omfattende industrialisering, man havde set i England, omtaler han meget kritisk. En sådan industrialisering ville nok medføre rigdom for nogen, men også ulighed, magt og afmagt, undertrykkelse,had og misundelse. Blicher opstiller så som ideal den stat, hvor ”alle elske hinanden, fordi ingen er rigere, lykkeligere end den anden; alle ere rede til at forsvare den almindelige Lyksalighed, der er uadskillelig forbunden med den individuelle”.4 En sådan holdning til økonomisk lighed var helt atypisk på den tid. Vi skal hen i 1800-tallets slutning og snarere ind i det følgende århundrede, før tanken om social lighed vandt bredere accept i det danske samfund. På andre tidspunkter i sit liv var Blicher dog langtfra så ’moderne’ i sit syn på de sociale forskelle. Tyendeklassen, som Blicher havde et godt kendskab til som husbond og fra sit sogn, kunne han godt udsætte for hård kritik på samme tid, hvor han var på vej ind i sin folkevækkende periode i slutningen af 1830’erne. I et par anonymeskrifter fra 1838 kritiserede han således tyendet på landet for bl.a. umoral, dovenskab og opsætsighed og var indigneret over, at bønderne skulle fi nde sig i disse tilstande. Men på samme tid gav han også udtryk for medfølelse for fabriksarbejdernes lod, som han mest kendte fra læsning om forholdene i England, og skrev fx i 1839 indigneret om fabriksarbejdet, at det ”gjør Mennesket til Maskine. I de store Fabriker … sælge Menneskene sig selv til Slave, sig selv og sine Børn i mange Led”.5 Med til billedet af den sammensatte mand hører også, at Blicher i sit eget sogn arbejdede for at forbedre fattigvæsenet og i mange tilfælde betalte de fattige understøttelse ud af sin egen lomme.6

Blichers skiftende politiske synspunkter =

Blichers politiske skrifter peger i forskellige retninger, alt efter tid og omstændigheder, så eftertiden har ikke uden videre kunnet sætte en betegnelse på ham eller putte ham i en bestemt politisk bås. Gordon Albøge har i bogen ”Blicher og Samfundet” gennemgået Blichers skrifter om samfundsforhold og politiske emner og inddeler lidt håndfast hans liv som samfundsskribent i fem faser. Den første fase indtil 1820 var præget af en ungdommelig idealistisk begejstring for humanistiske og frihedselskende ideer. I den næste fase indtil 1828 var Blicher optaget af de europæiske frihedskrige, især den græske frihedskrig mod tyrkerne, og beskæftigede sig desuden med reformer for den danske almue.

I den tredje fase frem til 1835 var det reaktionære og autoritetstro holdninger, som prægede Blicher. Især hans skrift fra 1828 om ”Danmarks nuværende Tilstand…”, som var et skønmaleri af det danske samfund, enevælden og kongen, har givet anledning til diskussion om Blichers politiske ståsted. I eftertiden er skriftet ofte blevet peget fingre ad som eksempel på en ukritisk holdning til enevælden.7 Allerede i samtiden fik den 29 sider lange danmarksbeskrivelse en hård medfart bl.a. i en anmeldelse af nationaløkonomen C.N. David,som Blicher så svarede igen på. Alt dette fik betydning, da Blicher her lagde sig ud med ikke blot David, men også skabte en afstand til hele miljøet af liberale intellektuelle i København, som han måske aldrig helt overvandt. Så følger den fjerde mere liberale fase i Blichers politiske virke,som indledtes med Sverigesrejsen 1836, og hvor Blicher var optaget af danskheden i Slesvig, almen værnepligt og et skandinavisk forbund. Denne fase fører direkte over i en femte fase, som var perioden med Himmelbjerg-festerne.8

Fortsættes...