Himmelbjerget

Naturattraktionen Himmelbjerget

Himmelbjerget der er beliggende i Rye Nørreskov og på bredden af Julsø, er nok en af Danmarks mest kendte naturattraktioner i Danmark. ”Bjerget” er skabt i forbindelse med afslutningen på den sidste istid, hvor de store mængder smeltevand, fra den iskappe, der havde dækket størstedelen af Danmark, formede de tunneldale i landskabet, hvorfra blandt andet Himmelbjerget rejser sig.

Himmelbjerget set fra nordvest, tværs over Julsø

Toppen af Himmelbjerget ligger 147 m over havets overflade, og placerer dermed ”bjerget” på en syvende plads blandt Danmarks højeste punkter. På trods af denne placering, blev Himmelbjerget gennem mange år antaget for at være det højeste punkt i landet, en misforståelse, hvis årsag, ikke er helt sikker. Et bud på, at opfattelsen af Himmelbjerget som Danmarks højeste punkt er opstået, kunne være det noget odiøse navn, man har valgt at tildele stedet. Hvis man så tilmed har hørt navnet i sin engelske oversættelse: ”Sky Mountain”, er det egentlig ikke så svært at få øje på, hvorfor denne misforståelse kunne være opstået. Et andet og måske mere sandsynligt bud er, at bogen ”Bidrag til Kundskab om de danske Provinsers nærværende Tilstand i oeconomisk Henseende”, der blev udgivet i 1843 af J. C. Skytte, kan have skabt sin del af forvirringen. I bogen udnævnes Himmelbjerget ikke alene til Danmarks, men også til Europas højeste punkt. At udnævnelsen i virkeligheden skyldtes en trykfejl ændrede dog ikke meget på sagerne.

At så mange, i hvert fald danskere, er bekendt med og har besøgt Himmelbjerget,tilskrives ofte den danske digter og præst St. St. Blicher, som fra 1839 og frem, hvert år afholdt store folkemøder på Himmelbjerget. At det netop var Himmelbjerget der blev stedet for Blichers folkemøder, skulle ifølge en fortælling herom, skyldes en gruppe studenter, der en sommerdag i 1838 var taget på udflugt i området omkring Julsø. Efter sigende skulle de være blevet så imponerede over den skønne natur, at de efterfølgende kontaktede Blicher og foreslog ham at afholde et folkemøde på Himmelbjerget. Blicher blev meget begejstret for ideen, og den 1. august året efter blev det første møde afholdt. Om dette er den helt sandfærdige historie om hvordan, folkemøderne på Himmelbjerget opstod, er ikke sikkert, men det er under alle omstændigheder en sjov og hyggelig fortælling.

Hvis man ønsker at besøge og eventuelt bestige Danmarks syvende højeste punkt, er det muligt ganske enkelt at køre dertil, parkere bilen og derefter begynde sin vandring. Ønsker man derimod at få lidt ekstra ud af turen er det også muligt at ankomme til Himmelbjerget via søsiden, med hjuldamperen Hjelen. Efter sejlturen bliver man sat i land ved Hotel Julsø, hvorefter man kan påbegynde sin opstigning mod tårnet på bjergets top.

Himmelbjergtårnet

Himmelbjergtårnet

Det de fleste danskere nok forbinder med Himmelbjerget, ud over den smukke natur selvfølgelig, er formodentligt det tårn, der er rejst på bjergets top. Opførelsen af tårnet på himmelbjerget blev påbegyndt i 1874, og stod så godt som færdig til indvielse den 6. juni 1875. Selvom mange er bekendt med dette Himmelbjergets vartegn, er baggrunden for dets opførelse samt hvem der er arkitekten bag vartegnet var, måske knap så velkendt.

Det 25 meter høje himmelbjergtårn er tegnet af den senere københavnske stadsarkitekt P. Fenger, der også er manden bag blandt andet Jakobs Kirke og Matthæus Kirke som begge er beliggende i København. Baggrunden for udfærdigelsen af tårnet var, at man med dette vartegn, ønskede at mindes den forhenværende konge VII samt takke ham for indstiftelse af af 1849, der officielt markerede Danmarks overgang fra [1] til det monarki, vi stadig har i dag.

At tårnet på Himmelbjerget er tilegnet Frederik VII, fremgår tydeligt af den frise der løber rundt på alle tårnets sider, hvor der står: ”Til minde om kongen – Frederik d. 7. – det danske folks ven – Grundlovens giver”. Foruden inskriptionen er tårnet desuden udsmykket med Frederik VII portræt i form af et relief samt mindekranse, der flankerer portrættet. Udsmykningsarbejdet er udført af den danske billedhugger E. Ring, som også har stået for Frontongruppen til Det Kongelige Teater samt Huitfeldt-Søjlen på Langelinje. Tårnets udsmykning var dog ikke nået at blive helt færdig da det skulle indvies i 1875, og afsløringen af frisen, portrætterne og mindekransene måtte derfor vente til 1891, hvor det skete i forbindelse med årets grundlovsfest. Efter færdiggørelsen af himmelbjergtårnets udsmykning, er der ikke siden ændret ved tårnets udseende, og det har dermed, på nuværende tidspunkt, bibeholdt sit udseende i over hundrede år.

Himmelbjergets mindesmærker - måske en af Danmarks største samlinger

Himmelbjergtårnet er dog ikke det eneste mindesmærke, der er blevet opstillet i forbindelse med Himmelbjerget. Faktisk findes der en hel række af både kendte og mindre kendte mindesmærker på stedet, og selvom der nok ikke er megen tvivl er om, at Himmelbjergtårnet er det bedst kendte af disse mindesmærker, er det alligevel bestemt værd at kaste et blik på de mindesmærker, der udgør Danmarks, sandsynligvis næst største samling af mindesmærker, vist nok kun overgået af den der er at finde på Skamlingsbanken.

Blicher-stenen

I anledning af det, der kunne have været St. St. Blichers 100-års fødselsdag, blev der d. 11. oktober 1882, på himmelbjerget rejst en natursten med indskriften: ”1839 stævnede St. St. Blicher her første gang til dansk Folkemøde” øverst prydes stenen af en hedelærke, der normalt anses for at være Blichers symbol.

Som tidligere nævnt har Blicher og hans folkemøder på Himmelbjerget, sandsynligvis været en væsentlig årsag til at kendskabet til stede blev så udbredt i løbet af 1800-tallet. At Blicher var glad for stedet, hersker der dog heller ikke meget tvivl om. Især ikke efter at han i 1833 skrev novellen ”Himmelbjerget”, der var en naturskildring, hvori man tydeligt kunne mærke den kærlighed Blicher nærede for den danske natur omkring Himmelbjerget. I novellen skrev han blandt andet om Himmelbjerget: ”… smil ikke fordi jeg gør saa stort Væsen af vort stakkels lille Himmelbjerg; det er dog det største, som jeg og de fleste af mine Læsere har set – hvad der for dig er smaat, er stort for os”.

Mindestenen over Anton Frederik Tscherning

Stenen over A.F. Tscherning, blev rejst den 23. september 1883. Den bærer inskriptionen: ” Anton Frederik Tscherning. Det store menige Folks Talsmand – den politiske Ligheds Forsvarer indtil sin død” og er en hyldest af den indsats Tscherning ydede gennem sine mange år i folketinget samt i forbindelse med afviklingen af enevælden og udfærdigelsen af Danmarks Riges grundlov. Stenen bærer desuden Anton Frederik Tschernings portræt, der er udført af den daværende professor ved Københavns Kunstakademi Jens Adolph Jerichau. Tscherning (1795-1874) var oprindeligt uddannet officer, men trådte ud af hæren i 1842, hvorefter han påbegynde sit politiske virke. I 1848 blev han udnævnt til Danmarks første krigsminister, selvom det blev en kort udnævnelse, der kun kom til at vare nogle måneder. Den nu forhenværende Krigsminister Tscherning fortsatte herefter inden for politik som medlem af folketinget og formand for sit parti Bondevennernes Selskab. Tscherning blev desuden i efteråret 1848 kongevalgt medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling. Dette arbejde med at give landet en fri forfatning, og dermed afskaffe enevælden, var en sag der stod Tschernings hjerte meget nær. En anden sag, der stod Tscherningss hjerte nær, var den konstitutionelle forening af Danmark og Slesvig, og han var da også en af hovedtalerne ved de senere så berømte ”Casinomøder”, der blev afholdt i det københavnske Casinoteater, i et forsøg på at få en afklaring på netop dette spørgsmål.

Leopold Buddes sten på Himmelbjerget

Mindestenen for Leopold Budde, der blev afsløret den 27. august 1905, prydes af en buste af Budde selv, udfærdiget af billedhuggeren Rasmus Sørensen Bøgebjerg. Under busten prydes stenen desuden af inskriptionen ”Børnevennen L. Budde, født i Holbæk 15. april 1836, død Himmelbjerggården 24. aug. 1902. Rejst af venner”.

At Budde mindes med en sten på Himmelbjerget, skyldes nok primært hans virke som mangeårig forstander og grundlægger af skolehjemmet Himmelbjerggården, som var en institution for dårligt stillede og forældreløse børn fra hele landet. Hjemmet blev drevet ud fra Buddes egne idealer og principper, som stadig følges visse steder den dag i dag. Budde arbejde dog også mere generelt for de dårligt stillede børns ve og vel, idet han skrev meget om de ulykkelige omstændigheder, der prægede mange fattige børns hverdag. Blandt andet var han berømt for sine julehistorier, der fungerede som opfordringer til, at de godt bemidlede skulle dele med de der var mindre heldige i den retning. I 1895 blev han desuden formand for det nystiftede Udvalg for Danmarks Børnehjem, der var en sammenslutning af de mange børneinstitutioner, der var blevet oprettet i den sidste halvdel af det 19. århundrede.

Vilhelm Becks mindesten

På Himmelbjerget står foruden de ovenfor beskrevne mindesten også en bautasten, der prydes af en portrætbuste indsat i en niche. Under nichen med busten finder man indskriften ”Vilhelm Beck 30/12 1829 – 30/9 1901. Af Guds Nåde er jeg det jeg er, og hans Nåde har ikke været forgæves. 1. kor. 15-10.” Stenen blev afsløret d. 29. september 1929, og er rejst over pastor og tidligere formand for Forening for den Indre Mission i Danmark, Vilhelm Beck. Han var blevet officielt formand for foreningen i 1881, men havde reelt fungeret som sådan gennem de foregående tyve år. Ønsket om en landsdækkende forening for Indre mission i Danmark, var udsprunget for Beck i forbindelse med en vækkelsesrejse til Fyn og Jylland, som han foretog i 1865. Rejsen er desuden skildret i hans bog ”Erindringer fra en Missionsrejse i Fyn og Jylland” fra 1867, en udgivelse, som samtidig markerede hans debut som forfatter.

Skulpturen: Ånd og Bogstav

Det er dog ikke alle, af de mindesmærker, der er rejst i forbindelse med himmelbjerget, der er udført som mindesten. Kunstværket ”Ånd og Bogstav”, som kan findes ca. 100 m fra udsigtspunktets top, er en skulptur udskåret i elme- og egetræ. Værket er udført af den århusianske kunstner og billedhugger Jørn Rønnau, som også kendes fra en lang række af skulpturer placeret forskellige steder rundt om i Danmark. Jørn Rønnaus skulptur på Himmelbjerget er, som størstedelen af hans kunstværker, kendetegnet ved, at være udført lokalt og af stedets forhåndenværende materialer.

Kunstværket ”Ånd og Bogstav” består af to dele, et såkaldt ordhus, en stor træfigur formet som et hus, dækket med udskårne ord, samt et hjerte, der ligeledes er udskåret i træ. Anledning til udførelsen af skulpturen, der blev opsat i 1999, var 150-året for Danmarks Riges Grundlov, der, i sin oprindelige form, blev underskrevet af Frederik VII d. 5. juni i 1849. ”Ånd og Bogstav” der, som nævnt, er titlen på Jørn Rønnaus kunstværk, skal referere til grundloven samt til stedets, kunstens og kærlighedens ånd. Dets placering skal markere et sted, hvor mennesket kan søge ud i naturen og finde ro med ”husrum og hjerterum”.

Kvinde-egen og kvindestenen

Et andet af de mindesmærker på Himmelbjerget, der ikke har form som en decideret mindesten, er den såkaldte kvindeeg. Træet, der blev plantet ved et stort anlagt grundlovsmøde d. 6. juni 1915, var en markering af at man med ændringen af grundloven samme år, indførte valgret for kvinder i Danmark. Rundt om træet er udspændt en kraftig jernkæde, som holdes på plads mellem fire natursten. I stenene er budskabet indhugget med sætningen: ”5. juni – 1915 – Danske Kvinders Grundlovseg”

Til minde om indførelsen af de danske kvinders valgret er foruden kvindeegen, også rejst en mere traditionel mindesten, kvindestenen. Stenen der blev afsløret seks år efter plantningen af kvindeegen, skal symbolisere en dansk kvinde og bærer indskriften: ”Som Nutidskvinde – så fremtidsslægt – Grundloven af 1915 gav danske Kvinder politisk Stemmeret”. Arbejdet med stenen er udført af den århusianske billedhugger, Elias Ølsgaard, der også er manden bag skulpturen ”Troldkælling med sine unger”, der har fået plads ved indgangen til Dyrehaven i Skanderborg.

Himmelbjergets talerstol

Det sidste mindesmærke fra samlingen på Himmelbjerget, som skal nævnes i denne forbindelse, er Himmelbjergets talerstol. Talerstolen, der er udført i lærketræ, hentet fra de lokale midtjyske skove, er tegnet af, tidligere professor ved og rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademi ,Anton Rosen. Selve udførelsen af talerstolen, har billedhugger Hans W. Larsen, stået for, under kunstnerisk tilsyn af billedhugger Utzon W. Franks. På talerstolen er udskåret ni portrætter, af de mænd, som har haft den største betydning i forbindelse med de tidligere omtalte Himmelbjergmøder, der frem til 1844, var en tilbagevendende begivenhed på stedet. Ud over portrætterne, kan man også på talerstolen finde en liste over de mest kendte talere, som har talt fra stolen, en liste der til stadighed suppleres den dag i dag. Den smukke talerstol er rejst i 1925, af den såkaldte tårnkomité, i forbindelse med 50-året for indvielsen af himmelbjergtårnet.