Navigation Forside Forside for skribenter Hjælp

Vedligeholdelse Ønskede artikler Ukategoriserede sider Ubrugte kategorier

Seneste ændringer Nyeste billeder Nyeste artikler Seneste ændringer Log over ændringer Relaterede ændringer

Sidelister Alle artikler Tilfældig artikel Liste over henvisninger Kategorier

Værktøjer Upload et billede Specialsider Udskriftsvenlig udgave Abonnér på de nyeste artikler

Ved Skårup ved sydøst siden af Skanderborg Sø kan der ses en del rød jord på markerne. Den røde farve skyldes en okkerforekomst som er især tydeligt her, men der er også okker andre steder rundt om søen. Her har der fra 1751 til omkring 1800 været et okkerværk der har forarbejdet det til pigment til især maling.

Okker er en såkaldt jernilte-forbindelse. Jern oxiderer rødt, hvilket viser sig i de rustfarvede pletter. Når jernholdigt grundvand stiger til overfladen kommer det i kontakt med ilt og vil derfor ”ruste”. Det ses især ved kilder eller ved skråninger hvor vandet kommer frem og farver jorden rødt eller orange. Okkerens farve kan være forskelligt alt efter hvor højt iltindholdet er. Okker er som sig ikke et stof, men en jordart der ofte er en blanding af ler, kalk, kvarts og andre mineraler.

Historie

Forekomsten af ler ved Skårup har været velkendt i lang tid. I 1551 bestilte Christian 3. rødfarvet ler fra Ring Kloster leveret til København. På dette tidspunkt var møllerne og klosterets gods overgået til Kronen. Også Christian 4. fik leveret rødt ler til København fra Skårup. Han opholdt sig ofte på Skanderborg Slot og kendte muligvis selv til okkerlejet.

Lægen og samleren Ole Worm kendte også til okkerforekomsten og anmodede i 1646 biskoppen i Aarhus om at fremskaffe en prøve af den røde jord ved Skanderborg Sø. Det skulle have samme funktion som plastisk ler/segl jord og hjælpe med en løbsk mave. Under Christian d. 5. blev området undersøgt som del af hans matrikel, som havde til hensigt at opmåle og vurdere jordens skatteevne. Jorden ved Skårup blev opmålt og dens egenskaber beskrevet. En af åsene blev betegnet ”Røeballe” og var et areal med rød jord. Det beskrives som middelmådig landbrugsjord, rigt med blodrødt ler blandet med muld. Markbogen beskriver at den røde jord har haft en udbredelse på 150.000 kvadrat alen, hvilket svarer til omkring 5,9 ha.

Det var igen et kongeligt initiativ der fik okkerlejrene til at blive kendt. Frederik d. 5. var blevet konge som ung og en af hans rådgivere, Grev Moltke, ville styrke det enevældige styre og Danmark ved at gøre landet mere uafhængigt af import. Danmark var afhængigt af råstoffer fra udlandet, men man manglede at kortlægge især Jyllands ressourcer. Råstofeftersøgningen resulterede i at man fandt 10 forskellige sorter okkerfarver og oprettede ”De kongelige Ocker og Trippels Fabriquer ved Schanderborg og Frijsenborg”. Fabrikken lå ved Skårup ved Røde mølle og forarbejdede okker fra egnen. Der blev også anlagt en trippelsfabrik ved Bøstrup Mølle ved Hammel. Trippels er formentlig diatomit, som kan anvendes som slibe- og poleringsmiddel.

Fabrikken

Fabrikken i Skårup lå tæt på Skanderborg Sø og har formentlig også brugt vand der kom fra Røde mølle og søen. Det blev oprettet i årene 1751-52. Værket har haft fire slæmmebassiner hvor okkerjorden blev opslæmmet. Jorden blev skovlet i og vand ledt i bassinet. Efterfølgende blev massen rørt sammen med en roterende indretning. På den måde blev okkerpartiklerne vasket ud i vandet. Vandet med de opslæmmede okkerpartikler blev ledt over i en slamkiste, mens man lod de grovere partikler bundfælde sig i bassinet. Konstruktionen må have været indrettet til at kun de fine okkerpartikler kom over i slamkisten og resten blev ledt fra.

Okkerslammet fra slamkisten blev æltet op som en dej og formet til små ”brød”. De blev lagt til tørre og efterfølgende brændt. Okkerværket ved Skårup havde 6 brændeovne, hvor den gule okker blev brændt til en rød farve. Derfra stammer også betegnelsen ”brændt okker” eller ”brændt siena”, som er en mørkerød okkerfarve. Den brændte okker blev lagt til afkøling og efterfølgende pulveriseret og sendt til Aarhus i fustager og tønder. Regnskaberne for årene 1751 til 1755 er bevarede. Der var 6 ansatte på værket der arbejdede 6 dage om ugen. De arealer fabrikken lå på og hvor okkeren blev gravet, blev udlejet af Skanderborg by. Udover arbejderne på okkerværket var der også beskæftiget en bødker der fremstillede tønder og fustager til fabrikken.

Fabrikken producerede mest rød okker, af farven ”dansk rød” som blev eksporteret til København. I regnskaberne ses desuden at der blev fremstillet lys okker, dunkel okker, vrags rød og små mængder meleret okker. Lys okker er formentlig en gul farve som nybodergul, dunkel okker må være brunrød, meleret okker en grumset gul og vrags okker lignede dansk rød i dårligere kvalitet. Der blev produceret i alt 135 tons okker i fabrikkens tre første år.

I 1755 lå fabrikken sandsynligvis stille, og i den 16. december blev der afholdt auktion over fabrikken. Driften blev overtaget af købmand Peter Kaarsberg for 170 rigsdaler. Kaarsberg have gode forbindelser til udlandet og fik afsat okker til blandt andet Amsterdam, Hamborg, Stettin, Berlin, Lübeck, Trondheim, Frederikshald og andre norske byer. Efter Skanderborg Rytterdistrikt blev auktioneret i 1767, købte Peter Kaarsberg fabrikken. Der vides ikke meget om hvordan han drev fabrikken, men efter hans død skiftede den ejer, indtil den omkring 1800 ejedes af Røde Mølle. Senest i 1805 må fabrikken have været nedlagt, fordi den ikke optræder i brandforsikrings taksationen.

Kilder

Rasmussen, Søren. 2010. Okkerforekomsterne ved Skårup og deres udnyttelse. Østjysk Hjemstavn, 75. årgang.

Pedersen, Leif Juul. 1983. En kongelig okkerfabrik ved Skanderborg. Nyt fra Egnsarkivet, 1983.

Lønborg, Hans. 1727. To Beretninger fra Skanderborgegnen