Peder Pedersen

Peder Pedersen fotograferet 1977 i anledning af hans 80 års dag. Foto: Leif Tychsen.

Malermester og kunstmaler, Peder Pedersen, blev født d. 8. december 1897 i familiens hjem på Stationsvejen 38 (senere Banegårdsvej 5) i Skanderborg. I Skanderborg er Pedersen mest kendt for sit kunstneriske virke, som strækker sig over mere end to generationer i byen. Især efter 1961 var han meget produktiv med sit oliemaleri, portrætmaleri og blyrudemaling. Pedersen malede mange værker i Skanderborg, på Frimurerlogerne i Horsens og Aarhus, og på Hotel Dagmar i Ribe. Peder Pedersen malede også væg- og gavlmalerier, og et af de største af hans malerier er den ni meter høje ”Tuborgmand” på Banegårdsvej 12 i Skanderborg.

Pedersen var søn af Malermester Peder Pedersen (f. 29. marts 1862 i Høver) og Frederikke Louise Pedersen (f. 2. oktober 1965 i Ammitsbøl). Faderen flyttede fra Høver til Skanderborg omkring 1880, og d. 13. juni 1891 blev parret gift i Ødsted Kirke, på hustruens hjemegn. Parret fik 3 børn, hvoraf Peder var den yngste i søskendeflokken, med sine to ældre søstre, Emilie Marie (f. 5. juli 1892) og Rasmine (f. 9. december 1894). Forældrene fik også en lille pige, d. 4. april 1900, men pigen var død ved fødslen. Peder Pedersen selv var far til tre børn, Else (f. 1929), Poul (f. 1932) og Alice (f. 1945), som han fik med sin hustru Sonja Claudi Pedersen (f. Kallesøe). Pedersen blev senere gift med Ebba Eleonora Pedersen, som han var sammen med til sin død d. 4. juli 1991.

Faderen havde malerforretning på Banegårdsvej 5 i mange år, og herfra fik den yngre Pedersen også sin uddannelse som maler. Forinden havde han slået sine folder som elev på Skanderborg Kommuneskole. Familien boede længe på samme adresse som forretningen på Banegårdsvej. Efter moderens død i 1922 flyttede far og søn først til Skanderupgade et par år, før de i 1925, flyttede både malerforretningen og privatadresse til Møllegade 8. Umiddelbart efter flytningen skulle den yngre Pedersen have overtaget ansvaret for forretningen, som gik under navnet ”Malerfirma-et P. Pedersen & Søn”. Inden dette, omkring år 1919, rejste Pedersen efter sigende til hovedstaden for at studere kunst-maleri hos professor Aksel Jørgensen på Kunstakademiet. Han interesserede sig altså tidligt for kunstmaleri, men fortsatte fortrinsvist som maler, da han vendte hjem til Skanderborg igen. I 1928 blev Pedersen også udnævnt Malermester, og han overtog officielt virksomheden ved faderens død i 1935. I 1959 begyndte Pedersen at drive malerforretningen i samarbejde med hans søn Poul Weng Pedersen, og i 1961 afstod han virksomheden til sønnen, imens Pedersen selv blev boende på 2. sal på Møllegade 8 indtil sin død i 1991.

Ifølge en annonce i ugebladet fra onsdag d. 10. juli 1991 fik ”Malermester Pedersen fik et langt, lykkeligt og begivenhedsrigt otium i en by, han kendte og elskede som ingen anden(...)”. Her står der også at han bidrog med tegninger og fortællinger til to små bøger om kalde- og øgenavne i byen, hvoraf den sidste udkom i foråret 1991. Der er her tale om bøgerne ”Bananen, Baronen og Biskoppen” (1989) og ”Degnen, Dolle og Dødssejleren” (1991).

Kilder:

Skanderborg Historiske Arkiv

Rigsarkivets samlinger

UgeBladet for Skanderborg og Omegn 10.juli 1991.