| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Skanderborg Slotskirke
Fra Skanderborg Leksikon
Historie
Skanderborg Slot blev formentlig bygget i 1171 af Valdemar den Store, og rummede dengang et kapel. Dog er der ikke noget overleveret om dette kapel og dets størrelse. I 1425 omtales en præst på ”Skandelborgh”, dog er det muligt at det referer til den lokale sognekirke i Skanderup. I 1561 befalede Frederik 2.. Nedrivningen af Øm Kloster og materialerne blev anvendt i byggeriet af Skanderborg Slot. Omkring 1570 blev slottet ombygget til et renæssanceslot. En del af ombygningen var opførslen af slottets hovedfløj mod øst, hvor kirken indrettedes i den sydlige del. Inventaret i kirken bærer årstallet 1572, og den 23. januar 1575 blev Frederik 2. og dronning Sophies datter prinsesse Anna døbt i kirken.
Fra 1584 var der en fast tilknyttet præst i kirken, der havde som opgave at prædike hver søn- og helligdag, samt hver onsdag og fredag, uanset om kongen var på slottet. Skanderup Kirke forblev sognets og byens kirke, også efter Skanderborg fik købstadsrettigheder. Det kan dog antages at slottets personale og dele af bysamfundet omkring kirken kunne bruge Slotskirken. Christian 4.s datter, prinsesse Elisabeth, blev begravet i kirken i 1608. Skanderborg Slot blev belejret under Trediveårskrigen og gravstedet blev udsat for hærværk. Efter kongen lod kisten istandsat, blev den plyndret igen under Svenskerkrigene. Derefter lod Frederik 3. den flytte til Roskilde. Under 1600-tallets krige blev slot og kirke medtaget og det noteres at kirkens vinduer var brøstfældige, låsene brudt op og pudset faldt af kirkens loftsbjælker. Christian 5. lod slottet renovere i 1690-1692.
I en periode fik slots- og sognepræst Nichel Seidelin lov til at kun holde prædiken i slotskirken, når medlemmer af kongehuset var til stede. Men byens borgere klagede over beslutningen, da Skanderup kirke var for lille til byens menighed, og at vejen dertil var besværligt for de gamle. Frederik 4. besluttede derfor at der skulle være prædiken i slotskirken hver søndag. Middelalderslottet blev nedrevet i 1720, som del af en omformning af hele slotsanlægget. Kongen erstattede fæstningsværkerne med et haveanlæg med terrasser. Han brugte dog ikke slottet særlig meget, så bygningerne forfaldt.
Skanderborg Slot med slotshaven blev den 21. december 1767 solgt på auktion til Hans Lauritzen for 3004 rdlr. Betingelserne for salget var at kirken samt dens inventar og ornamenter skulle skænkes byen. Slottets nedbrydning blev påbegyndt i 1768, og kun kirken står tilbage i dag. Kirken fik som følge af nedbrydningen et nyt tag og en ny gavl. Inventaret var nedslidt på det tidspunkt og blev istandsat. Der blev ophængt klokker i kirkens tårn, der har været et af slottets hjørnetårn.
Få år efter var der et ønske om at ændre indretningen, da kirkeinspektionen opfattede den som ”disharmonisk”, ”smagløs” og tilbygningen på tårnets sydside som ”hæslig”. Kirken blev restaureret indvendig ved arkitekt Harald Lønborg-Jensen, og udgifterne blev dækket af et legat ved boghandler Christen Ulrich Hansen. Renoveringen blev ikke gennemført uden voldsom debat, eftersom der var stor uenighed mellem menighedsrådet, arkitekter, Kirkeministeriet og Nationalmuseet om hvad der skulle ske med kirkens pulpiturer. Den 29. maj 1949 genåbnede kirken efter at have være lukket i seks år. Kirken er i dag del af Skanderborg sogn, som indgår i Århus stift.
Kirkebygningen
Som før nævnt var den nuværende kirke oprindelig del af slottets østfløj, der blev bygget i årene 1562-71. Bygningen udgør 2/5 af den oprindelige fløj i længden og rummer over en høj kælder og en bygning over 4 stokværk. Kirkens alter er i bygningens nordre ende og er ikke orienteret mød øst som de fleste kirker. Bygningen konstrueret i røde munkesten over en sokkel af granit, som sandsynligvis er fra Øm Kloster. Kirkens oprindelige adgange er bevaret i det sydvestre hjørne. Før nedrivningen af slottet var der her et trappetårn. Her er der to døre over hinanden, til henholdsvis gulvplanet og et pulpitur. Kælderen var oprindelig tilgængeligt fra en dør midt på kirkens vestre langside. Denne dør er tilmuret. Fra gårdspladsen var der en ligeløbstrappe, som blev udgravet arkæologisk i 1979. Kirkens tårn har en cirkulær grundplan, men i en højde af 120 cm over gulvplan bliver den uregelmæssig og trapezoid. Denne form fortsætter med forskydninger op i tårnet. 2. og 3. stokværk har formentlig tjent til beboelse og der er rester af en kamin i begge etager. Den øverste etage som nu er klokkestokværket, har også tjent til beboelse. Slotskirken er et eksempel på en kirke der blev oprettet som kongeligt slotskapel og blev bygget til en lutheransk gudstjeneste. Det kan sammenlignes med kapellet på Koldinghus og kapellet på Sønderborg slot.
Kilder
Danmarks kirker - Nationalmuseet "Skanderborg Slotskirke"
Skanderborg Lokalhistoriske Arkiv
Skanderborg Slotskirke af Poul Jørgensen
Skanderborg by - Danske byer og deres mænd, 1919
