Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Øm Kloster

Fra Skanderborg Leksikon

Øm Kloster lå i Emborg mellem Mossø og Gudensø, og eksisterede fra 1172-1561.


Øm Klosters tilblivelse

En februardag i 1166 udgik et gruppe af cisterciensermunke fra Vitskøl Kloster i Nordjylland. De havde fået til opgave at grundlægge et datterkloster til Vitskøl i Midtjylland. Deres første bosættelse var ved Sminge Sø. Her havde munkene fået tildelt jord af biskop Svend af Århus. Men på grund af stedets utilstrækkelighed, fik munkene i løbet af kort tid i stedet overdraget Veng Kloster, selvom dette oprindeligt var benediktinsk.

Opholdet i Veng Kloster blev kortvarigt, da munkene følte sig groft chikaneret af en adelig kvinde. Efter to år flyttede munkene og bosatte sig på øen Kalvø i Skanderborg Sø. Dette sted var heller ikke optimalt for klosterbrødrene, for der kunne gå dage og uger, hvor vejret hindrede deres samfærdsel med fastlandet. De søgte igen efter et egnet sted og kom en forårsdag i 1172 til stedet kaldet Øm, placeret mellem to søer Mossø og Gudensø. Her grundlagde de deres kloster kaldet: Cara Insula – den kære Ø, og afsluttede syv års omflakken i det midtjyske.


Klostrets bygges – kanaler etableres

Vi kender ikke meget til det tidligste klosteranlæg. Fra klosterkrøniken kender vi til anlæggelsen af klosterkanalerne, da munken Hr. Martin opdagede, at vandstanden i de to søer varierede med ca. en ½ m. Med denne viden etableredes der kanaler fra sø til sø, og sikrede klostret en uudtømmelig vandkilde til alle dets behov. Den østlige kanal dateres ved hjælp af dendrokronologi til slutningen af 1100-tallet, og klosterkanalerne var noget af det første munkene anlagde, så de kunne fragte byggematerialer helt frem til opførelsesstedet.

I 1257 stod klostrets 2. kirke så færdigbygget, at den kunne indvies. Kirken var planlagt som en treskibet korskirke med kraftig fremspringende korsarme, retvinklet kor og et østkapel på begge sider af koret. Munkenes planlagte kirke blev aldrig opført i sin fulde udstrækning. I stedet blev kirkens skib, sandsynligvis engang i 1300-årene, afsluttet mod vest, så kirken kom til at fremstå som en basilikal korskirke, der målte ca. 40x40 m.

Østfløjen og kirken blev opført i 1200-tallet, mens resten af klostret med sydfløj, vestfløj, fratergård og korsgange, køkkenregion, gæstehus og hospital blev opført i perioden ca. 1450 og til begyndelsen af 1500-tallet.

Klostret formodes bl.a. at have anlagt Munkekanalen for at lette transporten til og fra klostret, og i 1400-tallet øges pilgrimsstrømmen til den nærliggende Skt. Sørens Kilde, og hermed skabes kommercielle muligheder for både landsbyen, Sct. Sørens Kirke og Øm Kloster, der ejede Gl. Rye.


Klostrets nedlæggelse

Klostret fungerede frem til Reformationen i 1536, hvor alle danske klostre blev opløst. Munkene på Øm Kloster fik lov til at blive boende på betingelse af, at de kun prædikede den reformerte tro og ikke optog nye brødre. Øm Kloster blev i tiden efter Reformationen omdannet til et præsteseminarium, hvor der blev uddannet lutheranske sognepræster, og der oprettedes en skole for børn og unge.

I 1560 rejste den sidste abbed, Jens Simonsen fra klostret til Djursland, hvor der ventede et embede som sognepræst i Rosmus sogn. Da var klostret endeligt nedlagt. I en kort periode brugte kong Frederik 2. bygningerne som hovedresidens i Midtjylland, men i 1561 beordrede han alle bygninger nedrevet og byggematerialerne sendt til Skanderborg, hvor de skulle bruges i opførelsen af Skanderborg Slot.


De arkæologiske undersøgelser af klostertomten

Arkæologerne har siden 1896 gravet ved Øm Kloster. I dag er det store klosterkompleks med kirke, beboelsesfløje, fratergård, korsgange og økonomibygninger frilagt, og på tomten kan ses en komplet grundplan af et middelalderligt cistercienserkloster. Udover fundamenterne er der udgravet et meget stort fundmateriale fra klostertiden bestående af bygningselementer bl.a. fra gulve, vinduer og inventar fra bygningerne, værktøj fra værkstederne og husgeråd fra køkken samt bordtøj. Dertil kommer næsten 1000 begravelser fra klostrets forskellige kirkegårde.

I dag er Øm Kloster et besøgssted med Øm Kloster Museum, en to hektar stor ruinpark med bl.a. fem synlige middelaldergrave samt en klosterhave med 70 forskellige lægeplanter, hvoraf de 10-15 arter stammer fra klostertiden.


Kilder

Gram, Nissen Susanne 1998: "Øm Kloster. Bygningskompleksets udformning og udbygningsforløb". Afdelingen for Middelalderarkæologi og Middelalderarkæologisk Nyhedsbrev

Mollerup, Lene 1999: "Begravelserne ved Øm Kloster", Afdelingen for Middelalderarkæologi og Middelalderarkæologisk Nyhedsbrev.

Olrik, Jørgen, Jacob Isager, H. N. Garner 1997: "Øm Klosters Krønike", Øm Kloster Museum

Olsen, Olaf 1979: "Krønike og udgravning. Øm Kloster i historisk og arkæologisk belysning", særtryk fra Convivium

"Øm Kloster, kapitler af et middelalderligt cistercienserabbedis historie", (red.) Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen, Øm Kloster Museum

Øm Klosterkirke, "Danmarks Kirker", Århus Amt, Nationalmuseet 1992


Henvisninger

Øm Kloster Museums hjemmeside

Skeletsamlingen på Øm Kloster

Klosterhaven i Øm

Powered by MediaWiki