Sommerkorpset

Sommerkorpset var navnet på et vagtkorps rekrutteret af det tyske Luftwaffe fra Schalburgkorpset. Den folkelige betegnelse var Vagtkorpset ved det tyske Luftvaaben i Danmark og blev oprettet af kaptajn Poul Sommer i 1944. Korpsets hovedopgave var at bevogte Luftwaffes anlæg i Danmark. Korpset havde ca. 800 medlemmer indtil opløsningen i februar 1945. Derefter blev de fleste rekrutteret ind i andre kollaboratørgrupper som f.eks. Schalburgkorpset eller HIPO.

Poul Sommer taler til forsamling, måske til vælgermøde ifm. folketingsvalget i 1939, hvor Sommer opstillede for National Samling.

Poul Sommer

Poul Sommer (1910-1991) var en dansk søofficer, som efter den tyske invasion af Danmark, blev pilot og gjorde tjeneste i det tyske luftvåben, Luftwaffe. Han er krediteret for at have skudt tre allierede fly ned under kampene i Nordafrika og på Sicilien. I 1943 blev han sendt tilbage til Danmark og i januar 1944 blev han af Luftwaffe-kommandøren i Danmark, Andreas Nielsen, personligt rekrutteret til at oprette et vagtværn til at bevogte de forskellige anlæg, som Luftwaffe havde oprettet i Danmark.

Sommer var berygtet og efterlyst af de danske modstandsbevægelser, og 13. oktober 1944 forsøgte modstandsgruppen, Holger Danske, at slå Sommer ihjel. Forsøget mislykkedes og Sommer overlevede.

Efter befrielsen formåede Poul Sommer at skjule sig i Ry-egnen indtil juli 1946, hvori han blev genkendt og anholdt i Randers. Han blev først idømt 8 års fængsel, som i 1949 skærpedes til 12 år. Han blev dog benådet i 1950 og arbejdede som forretningsmand indtil sin død i 1991.

Sommerkorpset Skvæt Mølle, 1945

Luftwaffes behov for vagtværn

Luftwaffe byggede adskillige flyvepladser og anlæg i Danmark under krigen. Men at have vagter ved disse anlæg krævede mange tyske soldater, som kunne bruges andre steder. Derfor begyndte Luftwaffe at benytte sig af vagtværn. I starten rekrutterede de hovedsageligt fra det tyske mindretal i Danmark, men efterhånden rekrutterede de også danske nazister og kollaboratører.

Sommerkorpset

Korpset, som Sommer oprettede, hed officielt “Wachtkorps der Luftwaffe in Dänemark”, men blev som regel refereret til som “Sommerkorpset” af både danskere og tyskere. Korpset bestod hovedsageligt af Schalburgmedlemmer.

Sommerkorpset var, fra efteråret 1944 til dets opløsning i februar 1945, udstationeret ved Skvæt Mølle i nærheden af Skanderborg. Skvæt Mølle var en landejendom, som tyskerne havde beslaglagt i april 1943. Efter at Luftwaffe flyttede deres hovedkvarter til Skanderborg, overtog de Skvæt Mølle og indlogerede Sommerkorpset.

Selvom Sommerkorpsets opgave kun bestod i at holde vagt ved Luftwaffe-anlæggene, særligt i Dyrehaven, havde de et dårligt ry for at terrorisere danske borgere, især de danske arbejdere ved Sølund og Dyrehaven. Efter det danske politis arrest i 1944, var de tit på kant med de kommunale vagtværn. I rapporter fra det kommunale vagtværn rapporteres mange hændelser om fulde Sommerkorps-medlemmer som chikanerer og truer Skanderborgenserne, begår hærværk, tilfældigt affyrer skud eller unødvendigt antaster folk i byen.

“Genkendt” i Skanderborg

I påsken 1946 blev det rapporteret, at man havde genkendt Poul Sommer, som kom gående ned af Adelgade med sin kone og børn. Han blev straks arresteret, men under forhøret kom det frem, at personen ikke var Poul Sommer, men en boghandler fra Haderslev. Selvom begivenheden angiveligt blev løst på venlig manér, så skrev Skanderborg Amts Avis alligevel: “Tag ikke til Skanderborg, hvis samvittigheden ikke er i orden. Bag hvert vindue og gadespejl i den lange brede hovedgade sidder Skanderborgensere, der med vagtsomme blikke følger den fremmede, som vover sig så langt fra alfarvej.” [Klostergaard, 1995, s. 133].

Bibliografi

• Den store danske. “Sommerkorpset.” Sidst tilgået 24-04-2023. [1]

• Klostergaard, Kaj. SKANDERBORG - en by under besættelsen 1940-45. Scandane, 1995.

• Pedersen, Leif Juul. Historien om Luftwaffes danske hovedkvarter i Skanderborg. Turbine. 2017.