| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Gottfried Rosenberg
Fra Skanderborg Leksikon
(Oprettede siden med 'Gottfried Rosenberg (1784 – 1849) var vejmester, oberst ved Ingeniørkorpset tilknyttet anlægget af de moderne veje, de brede chausseer, der i første halvdel af 1800 tallet…') |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Billede: Rosenberg.jpg|200px|thumb|Gottfried Rosenberg.]] | ||
| + | |||
Gottfried Rosenberg (1784 – 1849) var vejmester, oberst ved Ingeniørkorpset tilknyttet anlægget af de moderne veje, de brede chausseer, der i første halvdel af 1800 tallet blev ført gennem Østjylland. Han slog sig ned i Skanderborg i 1830 og boede her til sin død. | Gottfried Rosenberg (1784 – 1849) var vejmester, oberst ved Ingeniørkorpset tilknyttet anlægget af de moderne veje, de brede chausseer, der i første halvdel af 1800 tallet blev ført gennem Østjylland. Han slog sig ned i Skanderborg i 1830 og boede her til sin død. | ||
Rosenberg købte ejendommen på hjørnet af Borgergade og [[Louisenlund]], hvor kammerherre Levetzaus enke havde boet. Et ret herskabeligt hus og dengang med have ned til søen. | Rosenberg købte ejendommen på hjørnet af Borgergade og [[Louisenlund]], hvor kammerherre Levetzaus enke havde boet. Et ret herskabeligt hus og dengang med have ned til søen. | ||
| - | Den store landevej mellem Horsens og Århus førtes gennem Skanderborg 1837 – 39, og Rosenberg, der ledede arbejdet, ansatte den lokale tømrer- og snedkermester Frederik Møller og overlod det til ham at anlægge ikke alene [[Dagmarbroen]] men 30 landevejsbroer overalt i Jylland. | + | Den store landevej mellem Horsens og Århus førtes gennem Skanderborg 1837 – 39, og Rosenberg, der ledede arbejdet, ansatte den lokale tømrer- og snedkermester Frederik Møller og overlod det til ham at anlægge ikke alene [[Dagmarbroen. Skanderborg|Dagmarbroen]] men 30 landevejsbroer overalt i Jylland. |
I 1830 var Rosenberg vært for H.C.Andersen, som her afventede et regnvejrs ophør, så han kunne komme en tur til [[Himmelbjerget]]. Det lykkedes dog ikke denne gang, men H.C..Andersen modtog af Rosenberg forskellige rariteter; en kæde, fundet om halsen på et hjorteskelet, et stykke af en rustning, og en meget speciel fiskekrog som Andersen glædede sig til at vise oldtidsforskeren Julius Thomsen. | I 1830 var Rosenberg vært for H.C.Andersen, som her afventede et regnvejrs ophør, så han kunne komme en tur til [[Himmelbjerget]]. Det lykkedes dog ikke denne gang, men H.C..Andersen modtog af Rosenberg forskellige rariteter; en kæde, fundet om halsen på et hjorteskelet, et stykke af en rustning, og en meget speciel fiskekrog som Andersen glædede sig til at vise oldtidsforskeren Julius Thomsen. | ||
| Linje 14: | Linje 16: | ||
L. Thane : Skanderborgs Historie. 1908 | L. Thane : Skanderborgs Historie. 1908 | ||
| + | |||
Chr. Holtet: Blade af Skanderborg bys historie. 1933 | Chr. Holtet: Blade af Skanderborg bys historie. 1933 | ||
| + | |||
P. A. Rosenbergs erindringer | P. A. Rosenbergs erindringer | ||
Versionen fra 27. apr 2012, 07:09
Gottfried Rosenberg (1784 – 1849) var vejmester, oberst ved Ingeniørkorpset tilknyttet anlægget af de moderne veje, de brede chausseer, der i første halvdel af 1800 tallet blev ført gennem Østjylland. Han slog sig ned i Skanderborg i 1830 og boede her til sin død.
Rosenberg købte ejendommen på hjørnet af Borgergade og Louisenlund, hvor kammerherre Levetzaus enke havde boet. Et ret herskabeligt hus og dengang med have ned til søen.
Den store landevej mellem Horsens og Århus førtes gennem Skanderborg 1837 – 39, og Rosenberg, der ledede arbejdet, ansatte den lokale tømrer- og snedkermester Frederik Møller og overlod det til ham at anlægge ikke alene Dagmarbroen men 30 landevejsbroer overalt i Jylland.
I 1830 var Rosenberg vært for H.C.Andersen, som her afventede et regnvejrs ophør, så han kunne komme en tur til Himmelbjerget. Det lykkedes dog ikke denne gang, men H.C..Andersen modtog af Rosenberg forskellige rariteter; en kæde, fundet om halsen på et hjorteskelet, et stykke af en rustning, og en meget speciel fiskekrog som Andersen glædede sig til at vise oldtidsforskeren Julius Thomsen.
Rosenberg og Frederik Møller arbejdede i 1840’erne i en komite hvis formål var at rejse en mindestøtte for Frederik d. 6. Himmelbjerget var på tale, men stedet blev Slotsbanken i Skanderborg, hvor monumentet blev indviet i 1845 som det første kongemonument udenfor København.
Kilder:
L. Thane : Skanderborgs Historie. 1908
Chr. Holtet: Blade af Skanderborg bys historie. 1933
P. A. Rosenbergs erindringer
