Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Louisenlund
Fra Skanderborg Leksikon
Linje 2: | Linje 2: | ||
I Barakgården boede købmand og brændevinsbrænder Mathias Jahnsen, og efter hans død fortsatte hans enke Frederikke Lovise købmandsforretningen. Madam Lovise døde i 1831. Formentlig efter hende fik gården og hele gaden efterhånden navnet Lovisenlund. En kort overgang kaldtes gaden Admiralgade, men så slog navnet Louisenlund endeligt igennem. | I Barakgården boede købmand og brændevinsbrænder Mathias Jahnsen, og efter hans død fortsatte hans enke Frederikke Lovise købmandsforretningen. Madam Lovise døde i 1831. Formentlig efter hende fik gården og hele gaden efterhånden navnet Lovisenlund. En kort overgang kaldtes gaden Admiralgade, men så slog navnet Louisenlund endeligt igennem. | ||
+ | [[Billede:Rytterbarakken.jpg|400px|thumb|Barakgården 1918]] | ||
I 1879 klagede beboerne til kommunen over gadens elendige forfatning, og det medførte følgende digt fra en lokal skomager: | I 1879 klagede beboerne til kommunen over gadens elendige forfatning, og det medførte følgende digt fra en lokal skomager: | ||
Versionen fra 9. nov 2009, 09:57
Lille gade i den sydlige del af Skanderborg by, Kongebyen, der forbinder Adelgade og Borgergade. Gaden hed indtil begyndelsen af 1800 tallet Barakstræde, opkaldt efter den østlige barakgård opført til Rytterdistriktets ryttere i 1722, som lå her på hjørnet af Barakstræde og Adelgade. I Barakgården boede købmand og brændevinsbrænder Mathias Jahnsen, og efter hans død fortsatte hans enke Frederikke Lovise købmandsforretningen. Madam Lovise døde i 1831. Formentlig efter hende fik gården og hele gaden efterhånden navnet Lovisenlund. En kort overgang kaldtes gaden Admiralgade, men så slog navnet Louisenlund endeligt igennem.
I 1879 klagede beboerne til kommunen over gadens elendige forfatning, og det medførte følgende digt fra en lokal skomager:
Lad dem skråle kun dernede,
Lad dem bare blive vrede.
Gaden gør os andre fede.
Den gir’ sko og støvler flænge,
Og i disse tider strænge,
kan til sligt vi højligt trænge.
Rytterbarakken blev nedrevet i 1968.
I Louisenlund 2 boede i 1834 ingeniøroberst Gottfried Rosenberg i forbindelse med bygningen af den østjyske hovedlandevej i 1830'erne. Det var også Rosenberg, der stod bag opførelsen af monumentet Frederik VI's minde på Slotsholmen.
Kilder:
L.Thane: Skanderborgs Historie s.78 (1908)
Leif Juul Pedersen: Skanderborg i gamle postkort s. 14 (1996)
Kaj Klostergaard: Omkring vindmøllen i Skanderborg s.85 (2000)