Galten by

Hovedbyen i den tidligere Galten Kommune og fra 2007 en af de fire kommunale administrationscentre i Skanderborg Kommune. Den sydøstlige del af bebyggelsen kaldes ofte Klank.

Ifølge sprogforskerne hører navnet Galten til det ældste navnelag i landet, dvs forud for vikingetidens navngivning. Der er fundet bebyggelsesspor i området tilbage til omkring år 200, men en egentlig landsby formentlig først er opstået fra omkring 600. Bynavnets betydning er omstridt. Første del af navnet kan komme af dyrenavnet ”galt” eller måske af betegnelsen ”galge (=stavgærde)”. Endelsen ”–en” er afledt af ”–tun”, som er en indhegning. Galten er altså ”indhegnet område til svin” eller ”område, indhegnet med stavgærde”. I skriftlige kilder nævnes Galten første gang i et skøde til Århus Domkapitel 1306 som Galtenkyor, og den optræder igen i år 1329 som Galthenthorp, hvor en gård skødes til Øm Kloster. Fra 1361 kendes navnet Galtenn. Betegnelsen Klank hører formentlig som Stjær (korte enstavelsesord uden endelse) til blandt de ældste stednavne i området. Betydningen kan være ”klump/lerklump” med hentydning til Klankbakken.

En 2-3 gårde i Galten blev i løbet af middelalderen fæstegårde under Øm Kloster. Efter reformationen tilfaldt klosterets besiddelser kongen, hvorfor klosterets besiddelser i Galten kom under lensadministrationen. Sammen med en af kronen erhvervet gård blev de i 1670 en del af Skanderborg Rytterdistrikt. En fæstegård tilhørte præstekaldet i Storring (anneksgård), mens resten af byens gårde forblev selvejergårde. Ved ophævelsen af Rytterdistriktet i 1767, blev dets fæstegårde købt af grev Erhard Wedel-Friis til Frijsenborg, der dog i 1782 solgte dem til fæsterne til selveje.

Galten by 1781-82.

Samme år ophørte landsbyfællesskabet for i alt 12 gårdmænd fordelt på 8 gårde samt nogle husmænd med hver kun en lille jordlod. Udskiftningen af markjordene blev i 1804 fulgt af en udskiftning af skov- og hedearealerne. Udskiftningen var dog ikke særlig vellykket, og med befolkningens vækst blev en del af gårdene snart ved udstykning delt i flere parceller. I 1799 fandtes der 16 gårde og 41 huse i Galten. En del af disse udflyttedes fra omkring 1820 uden for selve landsbyen. 1840 var 22 husstande flyttet ud, og udflytningerne fortsatte i de følgende årtier, også af landsbyens oprindelige 8 gårde.

Omkring år 1800 boede der godt 200 mennesker i byen (sognet), ved folketællingen 1834 var tallet fordoblet, og det steg indtil 1900 til ca. 750. Der var forholdsvis mange fattige småkårsfolk og småhåndværkere i byen, men først efter 1860 dukker betegnelsen købmand op i folketællingslisterne, og i de følgende årtier kom også bl.a.dræningsmester, brøndgraver, stenhugger, vejmand, rebslager, glarmester, skomager og urmager til. Midt i 1800-tallet blev der opført vindmøller, dels på Klankbakken og dels på Låsbyvej, og i 1870’erne fik byen eget teglværk. En læge var kommet til sognet i 1860´erne, og lidt senere kom både et apotek og en dyrlæge ligesom byens første pengeinstitut, sparekassen, blev oprettet i 1871. Galten var fra 1721 tilknyttet Storring Rytterskole, men fik ved testamente egen skole i 1754, der fungerede, til 1814-skolelovens nye skole blev opført. Denne udbyggedes sidst i 1800-årene med forskole og markskole, ligesom nogle børn gik i friskolen på Klank Højskole. En ny hovedskole blev bygget 1903.

Byen lå oprindelig centreret omkring Galten Kirke, men som nævnt fandt fra 1820 en betydelig udflytning sted. Den største koncentration af nybyggeri fandt efter 1850’erne sted langs den nyanlagte Århus-Silkeborgvej fra Høver Kro (flyttet hertil 1854) i vest, fulgt af læge- og dyrlægebolig, apotek, mejeri, bryggeri og brugsforening indtil Klankbakken i øst med bl.a. Klank Højskole (1868), købmand, posthus og forsamlingshus (1889). Området mellem den gamle by og landevejen, begyndte at blive bebygget efter anlæggelsen af den nye Århus-Hammelbanes stationsbygning (1902) syd for det gamle byområde. I løbet af det næste årti blev området mellem stationspladsen og kirken bebygget af håndværkere og handlende, der tilførte et byagtigt præg. Også læge og apotek flyttede til det nye centrum, hvor også Galten Elværk og et nyt sportsanlæg ”Bytoften” med plads til både kolonihaver, fodbold- og tennisbane og en friluftsscene blev placeret. Håndværker- og industriforeningen blev stiftet i 1905, og samme år oprettedes en teknisk skole, hvis undervisning foregik på det nye Galten Hotel (”Galten Afholds- og Gjæstehjem”), der var blevet bygget ved Stationen. Omkring 1930 oprettedes vandværket, byen blev kloakeret og hovedgaden asfalteret. I årene efter udviklede byen sig sydpå langs Søndergade, men frem til 1950’erne var væksten i denne del af byen dog begrænset, og først efter opførelsen af et alderdomshjem (med kommunekontor) i 1954, en ny handelsskolebygning året efter samt en ny centralskole, Gyvelhøjskolen, (1962) kom der for alvor gang i bebyggelsen af området mellem landevejen og banen, der i øvrigt blev nedlagt i 1956 og skabte et dyk i byens aktiviteter.

Fra begyndelsen af 1960’erne blev Galten imidlertid præget af det nye parcelhusboom med en stærk tilflytning fra især Århusområdet. Byområdets indbyggertal var mellem 1940 og 1960 vokset fra 525 til ca. 760 personer. I løbet af 1960’erne steg tallet til 1835, frem til 1981 til ikke mindre end 3.550 og 15 år senere til lidt over 4200. I tiåret 1965-75, hvor tilflytningen var størst, bebyggedes hovedsagelig markområderne nærmest de gamle bygader, men siden har bebyggelsen bredt sig til hele området mellem moserne (Gammelmose og Sømose) vest for byen til sogneskellet mod Skovby.Indbyggertallet var i 2006 vokset til 4850.

I samme periode blev der anlagt nye erhvervsområder. Først mod nord mellem Smedeskovvej og Frichsvej og derefter mod sydøst mellem Røddikvej og Århusvej. Syd for det sidste er der inden for de seneste 10-15 år endvidere udlagt et større erhvervsområde (Erhvervspark Klank) mellem hovedvejen og den nye Århus-Herning-Motorvejen. Til byens største virksomheder hører AVK (oprettet 1941 som Aage V. Kjærs Maskinfabrik) og korn- og foderstofforretningen Århusegnens Andel (oprettet ved fusioner 1969, opkøbt 2010 af Danish Agro).

Kilder

J. P. Trap: Danmark, femte udgave, bd. 8, 1963. Århus Stifts Årbøger 1936. Annales – Galten Egnsarkivs Årsskrift, bd. 3, 1984, bd. 4, 1984, bd. 12, 2002.