Henrik Knudsen (Gyldenstjerne)

Henrik Knudsen (Gyldenstjerne) (død 1455-56) var en dansk adelsmand og rigsråd i senmiddelalderen. Han var lensmand på Skanderborg Slot fra omkring 1442-1452.

Biografi

Henrik var af slægten Gyldenstjerne, som mest besad gods i Nord- og Vestjylland. Gyldenstjernerne var en af de allermægtigste slægter i Danmark i 1400-tallet. Han havde allerede modtager ridderslaget under dronning Margrethes tid, og var en ledende skikkelse i rigsrådet under kongerne Erik af Pommern, Christoffer af Bayern og Christian 1. Hans primære herregård var Store Restrup nær Aalborg, mens han ved ægteskabet med Anne Mogensdatter Munk fik herregården Boller nær Horsens.

Henrik blev lensmand på Skanderborg Slot senest i 1442. Skanderborg Len var i hvert fald ved start-1500-tallet et af de største len i Danmark, da det dækkede 10 herreder, et klart tegn på Henriks magt. Han kan i grunden have overtaget lenet direkte efter Århus-bispen Bo Mogensen Lang, som døde i 1424. Engang i 1451-56 blev Henriks datter Sofie gift med den magtfulde Erik Ottesen af Rosenkrantz-slægten. Henrik virker til at have overdraget Boller til sin datter som en slags medgift, eftersom det overtoges af Erik kort efter. Erik overtog også Skanderborg Len fra omkring 1452, og Henrik kan have besiddet det helt indtil da, skønt han sidst omtales som lensmand i 1446. Det er også muligt, at Eriks far Otte Nielsen har været lensmænd en kort periode efter Henrik.

Som lensmand og lokal herremand nød Henrik et godt samarbejde med Øm Kloster. Dette ses bl.a. i, at pave Eugenius 4. i april 1445 ”befalede” abbeden af Øm til at bekræfte Henriks patronatsret, dvs. retten til at indsætte præster, i Sønderholm og Frejlev kirker i Viborg stift. Herved skal nok forstås, at det er Henrik, der har opsøgt abbeden om hjælp til at opnå pavens støtte i sagen. Dette må være på baggrund af en strid mellem Henrik og bispen af Viborg, Knud Mikkelsen, omkring patronatsretten til disse kirker. Henrik kom også i konflikt med bispen af Århus, Jens Iversen (Lange), omkring Voer Kloster. Både Henrik og svigersønnens slægt havde interesser i Voer, eftersom det formentlig lå indenfor Skanderborg Len og nær herregården Boller. Bispen klagede i 1454 til pave Nikolaus 5. omkring en række sager, hvor Erik Ottesen, Otte Nielsen, men også Henrik Knudsen, skulle have forbrudt sig på bispestolens myndighed. Dette handlede bl.a. om, at Henrik, Otte, og formentlig Erik, sammen med abbed Ove Jensen fra Øm Kloster havde blandet sig i Voer Klosters valg af abbed.

De skulle angiveligt have hjulpet munken Anders Mogensen med at afsætte abbeden Godske og overtage hans plads. Det er sandsynligvis en strid om fiskegårdene ved Vosgårde, som lå til grund for konflikten, hvor Anders har holdt fast på Voers krav på gårdene, mens Godske har været imødekommende overfor bispens krav på selvsamme. Tilsyneladende mente Jens Iversen ikke, at han kunne få sin ret ved en dansk domstol, hvorfor han i stedet måtte appellere til paven, som efter at have modtaget klagerne indstævnede Otte, Erik, Henrik, Ove og Anders til en retssag under forsæde af bispen af Ratzeburg og dekanen i Lübeck. Der er dog ingen tegn på, at nogle af dem imødekom denne indstævning.

Bibliografi

Kilder

• ”1445. 3. april. Rom”. Diplomatarium Danicum, sidst tilgået 27/3 2023, [1]
• Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, 2. rk. Udg. William Christensen, 1-9, København, 1928-1939. Nr. 4061-4063

Litteratur

• Enemark, Poul. "Henrik Knudsen Gyldenstierne". Dansk Biografisk Leksikon, sidst tilgået 23/3 2023, [2]
• Lerdam, Henrik. Danske len og lensmænd 1370-1443. Museum Tusculanums Forlag, København, 1996
• Netterstrøm, Jeppe Büchert. Fejde og magt i senmiddelalderen. Rosenkrantzernes fejder med biskop Jens Iversen og Lage Brok 1454-1475. Landbohistorisk Selskab, Auning, 2012, s. 31-43