| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Tatere og natmænd i Veng og Mesing sogne
Fra Skanderborg Leksikon
Allernederst på den sociale rangstige var tatere og natmænd. Mange af dem var omflakkende og uden fast bopæl og arbejde, de hutlede sig igennem med betleri og håndværk, som betegnedes som urent og uærligt. De var "svinsnidere, skorstensfejere, hestegildere og andet deslige". De var så absolut på bunden af den sociale rangstige, faktisk helt udenfor.
Veng og Mesing sogne har ikke haft nævneværdigt mange tatere og natmænd. I årene 1745-81 hærgedes Danmark af kvægpest, og en umådelig masse kvæg døde. I Veng Sogn meldes om, at næsten samtlige høveder døde. For at minimere tabene skulle huderne flås af kadaverne inden disse blev begravet. Det var et arbejde, som bønderne vægrede sig ved, så her havde natmanden eller tateren gode år; der var arbejde nok.
I Veng nævnes der i 1803 en "inderste og natmand", Frideric Jensen, der med sin familie omtales som boende i Hjelmslev Herred og da talte seks medlemmer. I 1819 nævnes familien også som en natmandsfamilie boende i et hus ved Sophiendal. De betegnes som ikke-omvandrende, dvs. fastboende. I Veng boede også natmandens søn, der var gift. Almuen ringeagtede ham på grund af hans fødsel og afstamning. Han må have klaget til amtmanden, for i amtmandens breve kan vi se, at denne ved kirkestævne oplæste en "alvorlig formaning derimod, særligt da han (amtmanden) nylig havde udskrevet en anden søn til soldat, uden at nogen af almuen indvendte noget herimod". Det hjalp.
Den 25-årige Else Marie Jørgensdatter fra Venge blev i 1825 blev indsat i Viborg tugthus i ét år for betleri. I 1826 blev hun indsat i to år og i 1831 i tre år for samme forseelse. Else Marie Jørgensdatter formodes at tilhøre en natmandsfamilie, der i 1819 angiveligt boede i et hus ved Sophiendal. Det kan udmærket tænkes, at det var i byens fattighus, hun boede, selvom huset ikke nævnes før 1834. I øvrigt har flere tatere og natmandsfolk fra Veng – og også Mesing – glimret i tugthuset i 1825 – 31.
I Mesing er der flere personer, der går igen år efter år i Adslev-Mesing fattigprotokol. Især en enkelt kvinde har tiltrukket sig vores opmærksomhed - Tater-Kristiane fra Mesing, der fik en livstidsdom for gentagne gange betleri og tyveri.
Kilder
"Venge Sogn og Venge Kirke", Halvor Bundgård, 1959/1980
"Historiens spor i Veng og Mesing sogne", 2008
