| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Christian Ludvig Brandt
Fra Skanderborg Leksikon
| (Versionssammenligningen medtager 16 mellemliggende versioner.) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Fil:Borgergade1890.jpg|400px|thumb|Borgergade 1 ca. 1890.]] | ||
| + | |||
| + | [[Fil:Egen.jpg|300px|thumb|Den gamle eg.]] | ||
| + | |||
Bager og konditor Christian Ludvig Brandt (1818-1871) var initiativtager til opførelsen af Salonen, den først etablerede festplads i [[Skanderborg Dyrehave]]. | Bager og konditor Christian Ludvig Brandt (1818-1871) var initiativtager til opførelsen af Salonen, den først etablerede festplads i [[Skanderborg Dyrehave]]. | ||
| - | Brandt fik i 1853 borgerskab som konditor og drev sin lille forretning i [[Borgergade]] 1. Men samtidig havde han gang i andre ting. På hans initiativ blev der i 1849 afholdt en folkefest for en gruppe infanterister, der var indkvarteret i Skanderborg under våbenstilstanden i Treårskrigen. Stedet var pladsen ved den gamle eg i Dyrehaven. Soldaterne blev mødt af festkomite og musikkorps. Der var dækket op ved lange borde, blev holdt nationale taler, skålet i rigeligt mål og danset på livet løs. | + | Brandt fik i 1853 borgerskab som konditor og drev sin lille forretning i [[Borgergade]] 1. Men samtidig havde han gang i andre ting. På hans initiativ blev der i 1849 afholdt en folkefest for en gruppe infanterister, der var indkvarteret i Skanderborg under våbenstilstanden i Treårskrigen. Stedet var pladsen ved [[Den gamle eg|den gamle eg]] i Dyrehaven. Soldaterne blev mødt af festkomite og musikkorps. Der var dækket op ved lange borde, blev holdt nationale taler, skålet i rigeligt mål og danset på livet løs. |
På [[Æbelø]] indrettede Brandt en danseplads med masser af kulørte lamper. Århus Stiftstidende fortæller om en af festerne på øen afholdt som mindefest for det succesrige slag ved Fredericia: | På [[Æbelø]] indrettede Brandt en danseplads med masser af kulørte lamper. Århus Stiftstidende fortæller om en af festerne på øen afholdt som mindefest for det succesrige slag ved Fredericia: | ||
| - | Efter at festen var åbnet med kanonskud fra øen kl. 4 om eftermiddagen, begav der sig en stor mængde af byens indvånere,foruden en del udenbys,ud til skoven, hvor man i både blev sat over til øen. Herefter blev der sunget og holdt tale og da talen var endt, affyredes tre kanonskud, og den øvrige tid af natten tilbragtes med dans og lystighed næsten til den klare dag. | + | ''Efter at festen var åbnet med kanonskud fra øen kl. 4 om eftermiddagen, begav der sig en stor mængde af byens indvånere,foruden en del udenbys,ud til skoven, hvor man i både blev sat over til øen.'' Herefter blev der sunget og holdt tale og da talen var endt, affyredes tre kanonskud, og den øvrige tid af natten tilbragtes med dans og lystighed ''næsten til den klare dag.'' |
| - | Mindefesterne blev optakten til et rigt forlystelsesliv i Dyrehaven. Brandt besluttede sig for at etablere sig som restauratør, og han fik lov til at overtage og udvide pladsen ved den gamle eg. Han huggede stier i underskoven, så folk kunne komme til og fra og han etablerede små skovstier til søbredden, hvorfra man kunne beundre udsigten. Han opførte en fast danseestrade og et lille beskedent restaurationsskur, hvorfra der serveredes forfriskninger | + | Mindefesterne blev optakten til et rigt forlystelsesliv i Dyrehaven. Brandt besluttede sig for at etablere sig som restauratør, og han fik lov til at overtage og udvide pladsen ved den gamle eg. Han huggede stier i underskoven, så folk kunne komme til og fra og han etablerede små skovstier til søbredden, hvorfra man kunne beundre udsigten. Han opførte en fast danseestrade og et lille beskedent restaurationsskur, hvorfra der serveredes forfriskninger. |
| - | + | Initiativet var populært, og byens borgere dannede en støtteforening Skovforeningen, der var med til at sikre, at der hver søndag var dans og illumination.Betalingen var 24 skilling for herrer – damer havde gratis adgang. | |
| - | + | Få år efter fik Brandt af den private ejer af Dyrehaven lov til at opføre en stor, rummelig træpavillon ved den gamle eg. Avisen omtaler den i 1856 som ''en smagfuld udstyret salon''. Måske heraf navnet Salonen. | |
| - | + | I de kommende tre årtier blev Salonen borgerskabets foretrukne udflugtsmål i sommersæsonen, og det blev nødvendigt at bygge to danseestrader. Det ikke kunne gå an, at byens lærlinge skulle danse på samme gulv som mestre og svende. | |
| - | Den ydmygende behandling faldt en del borgere for brystet. Sådan kunne man ikke behandle en mand dekoreret som Dannebrogsmand for sin indsats i treårskrigen, en håndværker der i over tyve år havde klaret sig selv, og oveni beredt byen så megen fornøjelse ved sit initiativ i skoven. Byen største erhvervsdrivende, agent og købmand N. Christensen på Tømmergården ,forbarmede sig over ham, og hentede | + | Konditor Brandt, der forblev ugift, var en overgang temmelig velstående, men med årene gik det ned ad bakke. En koleraepidemi i 1859 var med til at holde folk hjemme, omsætningen faldt, og Brandt kunne i 1864 end ikke betale husleje for sit bageri. Værten tog hans indbo i pant og smed ham på gaden. Snart måtte fattigvæsenet træde til og fattigkommissionen anbragte ham på Venge fattig- og Arbejdsanstalt. |
| + | |||
| + | Den ydmygende behandling faldt en del borgere i byen for brystet. Sådan kunne man ikke behandle en mand, dekoreret som Dannebrogsmand for sin indsats i treårskrigen, en håndværker der i over tyve år havde klaret sig selv, og oveni beredt byen så megen fornøjelse ved sit initiativ i skoven. Byen største erhvervsdrivende, agent og købmand N. Christensen på Tømmergården, forbarmede sig over ham, og hentede ham tilbage til Skanderborg og gav ham kost og logi. | ||
| + | |||
| + | Hans nedtur fortsatte dog, og han døde som 53 årig i Skanderborg. I kirkebogen angives dødsårsagen til "kronisk alkoholisme", dvs. druk. | ||
Brandt blev afløst af andre forpagtere på Salonen. Dansesalonen blev overdækket, restaurant og keglebane kom til og publikum kom i charabanc fra byen til koncerter og fester, der blev afsluttet med fyrværkeri. | Brandt blev afløst af andre forpagtere på Salonen. Dansesalonen blev overdækket, restaurant og keglebane kom til og publikum kom i charabanc fra byen til koncerter og fester, der blev afsluttet med fyrværkeri. | ||
| - | Efterhånden forfaldt etablissementet, og dets sidste sæson var 1885. | + | Efterhånden forfaldt etablissementet, og dets sidste sæson var 1885. Skanderborg kommune købte Dyrehaven og på byrådets initiativ blev Salonen i 1887 erstattet af en ny stor kommunal skovpavillon, i dag [[Capri]]. |
| - | Konditor Brandt var fætter til bagermester Brædstrup, der i slutningen af 1800tallet skabte øen [[ | + | Konditor Brandt var fætter til bagermester Brædstrup, der i slutningen af 1800tallet skabte øen [[Sct. Thomas]] i Skanderborg Sø. |
| Linje 29: | Linje 37: | ||
Århus Stiftstidende juli 1851 | Århus Stiftstidende juli 1851 | ||
| + | |||
| + | Kirkebogen for Skanderborg 1871 | ||
Chr. Holtet: Indbyggere i Skanderborg 1583-1900. Upub.manuskript Skanderborg Historiske arkiv. | Chr. Holtet: Indbyggere i Skanderborg 1583-1900. Upub.manuskript Skanderborg Historiske arkiv. | ||
| Linje 35: | Linje 45: | ||
Kaj Klostergaard: Omkring Skanderborg Dyrehave. | Kaj Klostergaard: Omkring Skanderborg Dyrehave. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | [[kategori:PERSONER|Brandt, Christian Ludvig]] | ||
| + | |||
| + | [[kategori:ERHVERV|Bager]] | ||
Nuværende version fra 4. dec 2014, 13:25
Bager og konditor Christian Ludvig Brandt (1818-1871) var initiativtager til opførelsen af Salonen, den først etablerede festplads i Skanderborg Dyrehave.
Brandt fik i 1853 borgerskab som konditor og drev sin lille forretning i Borgergade 1. Men samtidig havde han gang i andre ting. På hans initiativ blev der i 1849 afholdt en folkefest for en gruppe infanterister, der var indkvarteret i Skanderborg under våbenstilstanden i Treårskrigen. Stedet var pladsen ved den gamle eg i Dyrehaven. Soldaterne blev mødt af festkomite og musikkorps. Der var dækket op ved lange borde, blev holdt nationale taler, skålet i rigeligt mål og danset på livet løs.
På Æbelø indrettede Brandt en danseplads med masser af kulørte lamper. Århus Stiftstidende fortæller om en af festerne på øen afholdt som mindefest for det succesrige slag ved Fredericia:
Efter at festen var åbnet med kanonskud fra øen kl. 4 om eftermiddagen, begav der sig en stor mængde af byens indvånere,foruden en del udenbys,ud til skoven, hvor man i både blev sat over til øen. Herefter blev der sunget og holdt tale og da talen var endt, affyredes tre kanonskud, og den øvrige tid af natten tilbragtes med dans og lystighed næsten til den klare dag.
Mindefesterne blev optakten til et rigt forlystelsesliv i Dyrehaven. Brandt besluttede sig for at etablere sig som restauratør, og han fik lov til at overtage og udvide pladsen ved den gamle eg. Han huggede stier i underskoven, så folk kunne komme til og fra og han etablerede små skovstier til søbredden, hvorfra man kunne beundre udsigten. Han opførte en fast danseestrade og et lille beskedent restaurationsskur, hvorfra der serveredes forfriskninger.
Initiativet var populært, og byens borgere dannede en støtteforening Skovforeningen, der var med til at sikre, at der hver søndag var dans og illumination.Betalingen var 24 skilling for herrer – damer havde gratis adgang.
Få år efter fik Brandt af den private ejer af Dyrehaven lov til at opføre en stor, rummelig træpavillon ved den gamle eg. Avisen omtaler den i 1856 som en smagfuld udstyret salon. Måske heraf navnet Salonen.
I de kommende tre årtier blev Salonen borgerskabets foretrukne udflugtsmål i sommersæsonen, og det blev nødvendigt at bygge to danseestrader. Det ikke kunne gå an, at byens lærlinge skulle danse på samme gulv som mestre og svende.
Konditor Brandt, der forblev ugift, var en overgang temmelig velstående, men med årene gik det ned ad bakke. En koleraepidemi i 1859 var med til at holde folk hjemme, omsætningen faldt, og Brandt kunne i 1864 end ikke betale husleje for sit bageri. Værten tog hans indbo i pant og smed ham på gaden. Snart måtte fattigvæsenet træde til og fattigkommissionen anbragte ham på Venge fattig- og Arbejdsanstalt.
Den ydmygende behandling faldt en del borgere i byen for brystet. Sådan kunne man ikke behandle en mand, dekoreret som Dannebrogsmand for sin indsats i treårskrigen, en håndværker der i over tyve år havde klaret sig selv, og oveni beredt byen så megen fornøjelse ved sit initiativ i skoven. Byen største erhvervsdrivende, agent og købmand N. Christensen på Tømmergården, forbarmede sig over ham, og hentede ham tilbage til Skanderborg og gav ham kost og logi.
Hans nedtur fortsatte dog, og han døde som 53 årig i Skanderborg. I kirkebogen angives dødsårsagen til "kronisk alkoholisme", dvs. druk.
Brandt blev afløst af andre forpagtere på Salonen. Dansesalonen blev overdækket, restaurant og keglebane kom til og publikum kom i charabanc fra byen til koncerter og fester, der blev afsluttet med fyrværkeri.
Efterhånden forfaldt etablissementet, og dets sidste sæson var 1885. Skanderborg kommune købte Dyrehaven og på byrådets initiativ blev Salonen i 1887 erstattet af en ny stor kommunal skovpavillon, i dag Capri.
Konditor Brandt var fætter til bagermester Brædstrup, der i slutningen af 1800tallet skabte øen Sct. Thomas i Skanderborg Sø.
Kilder:
Århus Stiftstidende juli 1851
Kirkebogen for Skanderborg 1871
Chr. Holtet: Indbyggere i Skanderborg 1583-1900. Upub.manuskript Skanderborg Historiske arkiv.
L. Thane: Skanderborgs Historie. 1908
Kaj Klostergaard: Omkring Skanderborg Dyrehave.
