Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Ovsted kirke

Fra Skanderborg Leksikon

Ovsted kirke.

Omkring et ensomt højtliggende bakkelandskab finder man Ovsted kirke, som med sine ca. 130 meter koten gør den til en af Danmarks højest beliggende kirker. Kirken ligger på den sydøstlige side af Ejer Bavnehøj og mod syd finder man Bukkebjerg, hvor degnen i gamle dage hentede vand til dåb fra en lille kilde.

Kirken blev opført engang i 1200-tallet, men mens selve sognet første gang blev omtalt i 1403, blev kirken først omtalt ti år senere. Dertil ved man at kirken i løbet af 1400-tallet modtog mange sjælegaver.

I middelalderen var Ovsted kirke patronat under Øm Kloster, som bl.a. ejede hovedgården Tammestrup. Ved reformationen blev kirken underlagt kronen, men blev frem til klosterets nedlæggelse administreret derfra. Derefter overgik administrationen til lensmanden i Skanderborg. Engang i 1500-tallet blev Taaning sogn anneks under Ovsted sogn som Ovsted-Taaning sogn.

Kongen beholdte kirken frem til 1711, da den blev solgt til justitsråd Bendix Lassen på Åkær. Allerede i 1720 benyttede kong Frederik IV sig dog af sin tilbagekøbsret og lagde kirken under det nye Skanderborg Rytterdistrikt. Ved distriktets nedlæggelse i 1767 blev kirke, såvel som hovedgården Tammestrup opkøbt af Bodil Hofgaard som var enke efter Horsenskøbmanden Gerhard de Lichtenberg. Efter hendes død i 1795 blev Tammestrup udstykket og solgt. Det vides dog ikke med sikkerhed om kirken blev solgt med gården. I 1805 var gård og kirke dog under samme ejer igen, denne gang under løjtnant Paulsen. I 1910 overgik kirken dog til selveje.

Sagn

Kirken har flere sagn tilknyttet sig, som fortæller om dens tilblivelse. Et Sagn går på at man oprindeligt havde bygget Ovsted på Møgelhøj. Kirken blev dog ved med at styrte sammen, på grund af at der i nærheden boede bjergfolket eller trolde, der rev kirken ned, hver gang den blev genopbygget. Omkring Skanderborg boede Maram, som i nogle historier var en heks og andre en klog kone. Mange frygtede hende på grund af hendes heksekundskaber. Her hjalp Maram dog til ved at lade to hvide stude bestemme, hvor kirken skulle ligge. Der hvor studene lagde sig ned, skulle kirken bygges og blive. Sådan fik kirken den placering den har i dag.

Selv om kirken nu stod færdig, var det ikke uden problemer da en drage, den store Lindorm fra Lindbjerg slyngede sig om Ovsted Kirke for at knuse den, men igen reddede Maram kirken. Med sit kosteskaft skulle hun have hugget lindormen midt over. Det ene stykke slog en lavning neden for kirken kaldet Marams hul, og det andet skulle have skabt Tebstrup Sø eller Ris Mose.

Udformning og indretning

Den oprindelige kirke har ikke været særlig lang, og dets bredte og længde har ikke stået i et enkelt forhold til hinanden. Derfor gennemgik kirken hurtigt en større ombygning. Skibet og koret er de ældste dele og bygget op i frådsten, med nogle steder opført i rå kampesten. Ovsted kirke deler med Taaning kirke en unik identisk udformning i koret, som gør at de to kirker er enestående i hele Skandinavien.

Begge kor har tre unikke træk. 1) Udvendigt har bygningen en ret østgavl, mens den indvendigt er tredelt. Først i en triumfbue, så et kvadratisk rum og til sidst et kort, smallere alterafsnit der er overdækket med et baldakinlignende hvælv. 2) I hver af rummets tre sider er et par vægnicher, der har den samme indbyrdes afstand. 3) Der er ikke et siderum ved østafsnittet, i stedet er der i murlivet en trappe, som fører op til et loftrum over hvælvingen. Kirkens tårn og loftshvælvingerne kom først til ved ombygninger i 1500-tallet, mens våbenhuset fra tiden efter 1750’erne var en afløsning for et ældre eksisterende våbenhus fra senmiddelalderen.

Kilder

Licht, Kjeld de Fine og Vibeke Michelsen. Danmarks kirker, Århus amt 47. Østbirk, Yding, Ovsted. 1996. Nationalmuseet, København

Powered by MediaWiki