Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Christian (abbed)

Fra Skanderborg Leksikon

Abbed Christians segl

Christian var abbed af Øm Kloster i slutningen af 1400-tallet.

Biografi

Christian kan have været abbed i 1478. Ifølge et brev fra den senere abbed Søren afgjorde Christian sammen med Erik Ottesen (Rosenkrantz) markskel mellem Øm Klosters gårde i Rosmus Sogn på Djursland og Eriks herregård Bjørnholm. Ifølge brevet gav Erik en gård i Ålsrode i Ålsø Sogn til klostret, en skødning som siden er registreret for 1478. Christian må have været abbed over mere end én periode, da både ham og Søren nævnes som abbeder i 1486.


Christian var abbed i en tid, hvor Øm Kloster bl.a. fik indtægter gennem dets myndighed over købstaden Rye. Disse indtægter kom gennem told og andre afgifter, men også retsbøder, eftersom Rye var udskilt fra almindelige retskredse som et birk, og derved styrede klostret domstolen ved det lokale birketing og havde ret til bøder udstedt her. Christian omtales først som abbed i 1486 i forbindelse med en sag vedrørende borgere fra Århus, som havde besøgt Rye, nok købmænd. Borgmesteren af Århus, Jes Madsen, indstævnede 30. maj abbeden for landstinget i Viborg fordi han havde ført borgerne for klostrets birketing i købstaden, hvilket stred med Århus' privilegier som købstad.


Efterfølgende stævnede abbed Christian formentlig de samme borgere for bytinget i Århus. Ved Øster Lisbjerg herredsting 27. juni adspurgte borgmesteren abbedens fogeder, Nis Pedersen af Manbjerg og fogeden af Skipinggård (i Hjelmslev Herred, det nuværende Firgårde), hvad de var stævnet for. Dertil svarede de, at det var for told, bodegæld og stadepenninge. Da sagen førtes til Århus blev borgerne repræsenteret af Århus-bispen Ejler Madsen Bølle, samt byens borgmestre og råd. Bytinget afholdtes 7. juli, og bispen kunne til sidst udmelde, at parterne havde nået et "forlig", hvor Århus' borgere skulle holdes fri for told, bodegæld og stadepenninge. Dette blev stadfæstet af kong Hans 1. august. To år senere, 9. april 1488, var rollerne byttet om. Nu var abbed Christian med i et voldgiftsnævn, som mæglede fred mellem bisp Ejler og Århus' borgmestre og byråd, som i mellemtiden var kommet i strid med hinanden.


Af Christians yderligere aktivitet vides det, at han var til stede ved hyldningen af den senere Christian 2. som tronfølger til kong Hans. 21. februar 1490 mageskiftede abbeden og klostret med Hans, så kronen fik en gård i Elsted og en gård i Eskerod og Øm fik to gårde i Skibing. 5. juli samme år var Christian med til at udstede et brev vedrørende en dam ved Fulgris ved Mattrup Å.


Kilder

  • Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus, 1. bd. Udg. Jens Rasmussen Hübertz, København, 1845. Nr. 48-52 og 56
  • Danmarks Riges Breve 4:2. Udg. Herluf Nielsen, C.A. Reitzels Forlag, København, 1987, s. 491
  • De ældste danske Archivregistraturer 1. Udg. T.A. Becker, København, 1854, s. 168 og 222-223
  • Regesta diplomatica historiæ danicæ. Cronologisk Fortegnelse over hidtil trykte Diplomer og andre Brevskaber til Oplysning af den danske Historie fra de ældste Tider indtil Aar 1660, med kort Angivelse af Indholdet, 2. rk. Udg. Det kongelige danske Videnskabernes Selskab, 1-2, København, 1889. Nr. 7846, 7849-7851, 7860, 7946 og 8077
  • Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, 2. rk. Udg. William Christensen, 1-9, København, 1928-1939. Nr. 6137 og 6686
  • Barner, Konrad. "Diplomatarium til Familien Rosenkrantz's Historie". Familien Rosenkrantz's Historie I. Fra de ældste Tider til Begyndelsen af det 16de Aarhundrede, udg. Konrad Barner, København, 1874. Nr. 170
  • Simonsen, Lauritz Schebye Vedel. Samlinger til den fyenske Herregaard Elvedgaards Historie, 1. hæfte. Odense, 1845, s. 57-59

Litteratur

  • Bøjstrup, Erik. ”Munke og adel i grænsestrid”. Østjysk Hjemstavn 68, Ry, 2003, s. 88-96
  • France, James. The Cistercians in Scandinavia, Liturgical Press, Collegeville, 1992
  • Kristensen, Hans Krongaard. Øm Kloster, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, 2020
  • Lerdam, Henrik. Birk, lov og ret: birkerettens historie i Danmark indtil 1660, Museum Tusculanum, København, 2004
Powered by MediaWiki