Gammel Rye

Gammel Rye er en mindre by 33 km vest-sydvest for Aarhus og 4 km sydvest for Ry.

Oldtiden og landskabet

Landskabet omkring Gl. Rye er præget af søer og skovvækst, hvilket har givet anledning til beboelse længe før vor tidsregning. Bronzealderhøje ses flere steder i det omkringliggende område, og spor efter jernalderlandbrug kan ses ved kanten af Nørreskoven. Jordforholdende i området er sandede og har derfor en begrænset kvalitet, men søerne og skovene har givet mulighed for jagt og fiskeri, formentlig helt tilbage til stenalderen.

Rye har muligvis allerede fået sit navn i vikingetiden. Navnet er afledt af det oldnordiske ord ”Rydhæ”, der betyder ”et åbent, træløst sted i skoven”.

Middelalderens storhed

Sognet omkring Gl. Rye er indrammet af naturlige afgrænsninger; mod nord, vest og syd breder Julsø sig over Birksø, Rye Mølle sø, Gudensø og Salten Langsø. Mod øst var der ved skelsætningstiden skov.

Byens historie er tæt forbundet med Øm Klosters udvikling. Det var nemlig under klostrets bevågenhed, at det middelalderlige Rye blev grundlagt kun 4 km vest for klostret som en købstad, men uden det sædvanlige selvstyre af medlemmer af borgerstanden. Befolkningen i Rye, som bestod af bl.a. smede, tømmermænd, bødkere, drejere, skræddere, garvere og skomagere, lejede boligerne af klostret for et årligt beløb. Hvis de ikke betalt beløbet, eller på anden vis havde været ulydige overfor klostrets forstander, kunne de miste retten til deres hus.

Klostret kunne således regulere byen, og sammenhængen med klostret betød, at der kunne etableres en markedsplads i byen. Rye fik markedsrettigheder og var en travl købstad, som dog stadig lå under Øm-abbedens kontrol. Der afholdtes klostermarked tre gange om året: 1. maj, 14. september og 23. oktober. Foruden besøgende til Øm, så kunne købstaden også tiltrække pilgrimme til de nært liggende hellige kilder, først og fremmest Sankt Sørens Kilde, hvilket bragte yderligere fremgang. I 1400-tallet byggede man Sct. Sørens Kirke, viet til helgenen og hans kilde.

Rye blev betragtet som en reel købstad, da den havde sine egne købstadsrettigheder. Formentlig i 1442 gav kong Christoffer af Bayern desuden Øm Kloster ret til at have et birketing i Rye, hvilket han stadfæstede i 1445. Et birk var en særlig retskreds, som var udskilt fra herredernes almindelige retskredse og lå under jordbesidderens kontrol. Derved havde Øm den retslige myndighed over byen og kontrol over tinget, og kunne beholde indtægterne fra retsbøder.

Markedet fik besøgende købmænd fra bl.a. Århus, hvilket tilsyneladende også førte til en strid mellem Århus' byråd og borgmestre med abbed Christian af Øm vedrørende told og andre afgifter i købstaden. 30. maj 1486 blev han stævnet til landstinget i Viborg for at have brudt Århus' privilegier ved at føre Århus-borgere for birketinget i Rye. Abbeden virker til at have ført sagen videre, da et tingsvidne fra Øster Lisbjerg herredsting 27. juni beskriver hvordan han indkalder Århus-borger til retsmøde ved Århus byting omkring told og andre afgifter. Det er nok i denne forbindelse, at biskop Ejler Madsen Bølle af Århus 7. juli havde lavet et "forlig" mellem klostrets konvent (forsamling af klostrets munke) og Århus by, som fritog Århus-borgere for afgifter i Rye. Endelig dømte kong Hans også i sagen 1. august ved at stadfæste Århus-borgernes privilegie på at være fri for told og andre afgifter i Rye.

Skovene omkring byen tilhørte kongen. Bønderne måtte ikke fælde træerne eller drive jagt, men de måtte benytte skovbunden til husdyrhold. For at sikre sig mod krybskytteri befalede kongen, at bønderne kun måtte skyde ulve, og at de kun måtte holde hund såfremt en af forpoterne var hugget af!

I 1534 samledes jyske adelige og gejstlige ved Sct. Sørens Kirke for at foretage kongevalg, efter en kort kongeløs periode. Christian III var tilhænger af protestantismen, og ved at støtte ham, støttede de jyske bisper automatisk nedlæggelsen af deres egne embeder. De blev presset til at skrive under, selvom det katolsk-dominerede rigsråd var imod hans indsættelse. Herefter opstod den borgerkrig der efterfølgende har fået navnet ”Grevens Fejde”. I 1536 gennemførte Christian III reformationen i Danmark.

Hans Smidth: I Rye By. Tegning fra slutningen af 1800 tallet.

Efter reformationen

Ved reformation blev Øm Kloster nedlagt, og herefter skulle de afgifter der tidligere var gået til klostret – og dermed blevet i området – gives til kongen. I 1561 blev bygningerne beordret nedrevet, så materialerne kunne benyttes til opførelsen af Skanderborg Slot.

I 1582 etableredes et glasbrænderi i skovene nordvest for Rye (heraf navnet Glarbo). Men allerede i 1609 måtte man stoppe, da produktionen krævede alt for meget træ, som var begyndt at blive en mangelvare i landet.

Byen var i forfald: i 1583 måtte kongen fritage borgerne for afgifter, mod at de satte deres gårde i stand. I 1615, 1628, 1660 brændte byen – hver gang med tilbagegang i udviklingen til følge. I 1683 flyttedes markedet til Skanderborg.

Sct. Sørens Kirke i 2012.

Frem til 1970erne

Ved udskiftningen i 1700-tallet flyttedes mange gårde ud på markerne. På grund af den sandede jord måtte hver gård udstyres med et stort landområde for at få udbytte nok, og gårdene blev derfor lagt spredt og enkeltvis. I bykernen lå forsat gårde og derudover huse til forskellige arbejdsmænd og håndværkere. I løbet af 1800-talet blev der desuden oprettet en træskofabrik, der producerede træsko af træ fra de lokale bønders skove. Fortjenesten blev fordelt mellem bønderne og skomagerne, men i 1926 måtte fabrikken lukke på grund af aftagende marked for træskosalg.

Selvom meget af befolkningstilvæksten i slutningen af 1800-tallet gik til den nyetablerede stationsby Ry, var Gl. Rye fortsat en aktiv landsby. Med andelsbevægelsen kom en sparekasse i 1876, en brugs i 1880erne, møllen i 1887, et bageri omkring år 1900 og et andelsmejeri i 1908. Frem mod 1935 deltes byparcellerne og mange nye huse blev bygget. I samme forbindelse måtte skolen udvides for at få plads til eleverne.

Under 2. verdenskrig tog den tyske værnemagt kontrollen med flyvepladsen syd for Salten å og byggede i den forbindelse barakker, både ved flyvepladsen men også helt oppe ved Gl. Rye. Efter krigen, blev barakkerne benyttet som flygtningelejr for østtyske flygtninge – her var op imod 35.000 flygtninge.

Med 1960ernes og 1970ernes velstand fortættedes befolkningstallet yderligere, og nye parcelhuskvarterer skød frem langs Emborgvej og Horsensvej.

I 1966 blev Gl. Rye sogn en del af Ry Kommune. I 2007 blev Ry Kommune en del af Skanderborg Kommune.

Bibliografi

Kilder

• Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus, 1. bd. Udg. Jens Rasmussen Hübertz, København, 1845. Nr. 48-52
• De ældste danske Archivregistraturer 1. Udg. T.A. Becker, København, 1854, s. 257
• Regesta diplomatica historiæ danicæ. Cronologisk Fortegnelse over hidtil trykte Diplomer og andre Brevskaber til Oplysning af den danske Historie fra de ældste Tider indtil Aar 1660, med kort Angivelse af Indholdet, 2. rk. Udg. Det kongelige danske Videnskabernes Selskab, 1-2, København, 1889. Nr. 7846, 7849-7851 og 7860

Litteratur

• Christiansen, Eigil og Birgit Eggert. "Gammel Rye". Trap Danmark, sidst tilgået 27/4 2023, [1]
• Gl. Rye – Historisk Beskrivelse, landskab og bebyggelse – Ry Kommune ca. 1982
• Gøssing, Preben. "Sankt Sørens Kirke - Gammel Rye". Den Store Danske, sidst tilgået 27/4 2023, [2]
• Kristensen, Hans Krongaard. Øm Kloster, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, 2020
• Lerdam, Henrik. Birk, lov og ret: birkerettens historie i Danmark indtil 1660, Museum Tusculanum, København, 2004
• Nørgaard-Højen, Peder. "Konvent (kirkeligt begreb)". Den Store Danske, sidst tilgået 4/5 2023, [3]