| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Skanderborg Skyttelaug
Fra Skanderborg Leksikon
Den 22. maj 1856 holdt Skanderborg skyttelaug sin stiftende generalforsamling på gæstgivergården ’’Hotel Skandinavien’’, der lå på Adelgade i Skanderborg.
Skyttelauget viste sig hurtigt at blive en umiddelbar succes, og havde allerede helt fra begyndelsen 56 medlemmer, et medlemstal der i løbet af få år steg til 70. Medlemmerne var dog ikke alene fra Skanderborg, en del kom fra oplandet omkring byen, mens andre kom så langt væk, som fra Odder, Silkeborg, Ry og Brædstrup. Populariteten i forhold til medlemskab af skytteforeningen, var i de første par år efter stiftelsen så stor, at enkelte ansøgere ikke kunne optages.
Tre uger efter man havde afholdt den stiftende generalforsamling, tog man det næste skridt, ved at indbyde tre af byens prominente herrer til at indtræde som æresmedlemmer i selskabet. De tre mænd der var tale om var Baron og amtmand Johan Christian Bille-Brahe, overauditør og byfoged Albert Ferdinand v. Bülow samt købmand Frederik Kindler. De tre æresmedlemmer, forærede senere, d. 1. januar 1857, skyttelauget en forgyldt halskæde med en medaljon og en fugl, som skulle bruges ved kåringen af fuglekongen, når man afholdt fugleskydning, der var at betragte som årets helt store begivenhed for skyttelauget. Halskæden kan sammen med skyttelaugets senere erhvervede fane ses blandt Skanderborg Museums samlinger.
På dagen for den årlige fugleskydning samledes laugets medlemmer tidligt om morgenen, og drog under fuld musik i procession med det foregående års fuglekonge i spidsen til Dyrehaven i Skanderborg. Selve skydepladsen, hvor dysten skulle stå, lå i Guldbryllupsanlægget som er en del af dyrehaven. Man skød herfra ud over Skanderborg Sø, som selvfølgelig var afspærret på dagen. Når fuglen var skudt ned samledes deltagerne omkring fuglestangen, og udråbte her det kommende års fuglekonge. Herefter drog man, igen i procession, til den nyudnævnte fuglekonges hjem. Senere på aftenen mødtes laugets medlemmer til fællesspisning og efterfølgende blev der spillet op til bal i Salonen i dyrehaven.
Skyttelauget fungerer aktivt frem til midt i 1880erne. Efter 1887 synes laugets aktiviteter dog lige så stille at dø ud, indtil man i 1894 genopretter det som en afdeling af Skanderborg Håndværkerforening. Årsagerne til den manglende tilslutning til skyttelauget efter 1887, synes der ikke umiddelbart at være nogen forklaring på, men efter 1910 er lauget ikke længere aktivt.
Kilder
Holtet, Chr., Skanderborg, Glimt fra By og Egn. Pøhlsgaard Boghandel, Skanderborg 1956. p. 139-143
Klostergaard, Kaj, Omkring Skanderborg Dyrehave - indtil skæbneåret 1940. Silkeborg Bogtryk/Centraltrykkeriet, Silkeborg 2003. p. 33-34
Skanderborg Museums Ã…rskrifter, nr. 6 1973. p. 10-11
