Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Skanderborg Sø

Fra Skanderborg Leksikon

Søerne

Skanderborg Sø set fra luften. Billede fra Det Kongelige Biblioteks Danmark set fra Luften.

Skanderborg Sø består af flere søer. Først og fremmest Lillesø og Storesø. Ifølge Frederik d. 5's atlas fra 1755 hed Storesø "Den Store Sø" og Lillesø hed "Henne Sø". Ordet henne kan betyde "et stykke borte fra et givent sted" eller "et sted der ligger i en vis afstand". Lillesø hed altså i 1700-tallet: Søen der lå et lille stykke væk fra Skanderborg. Senere, omkring 1823, er "Henne Sø" blevet til "Henning Sø". Sandsynligvis fordi det har ligget tættere på noget folk har kendt. Mennesker har en trang til at forenkle gamle stednavne. Spørgsmålet er om, ændringen af Henne Sø til Henning Sø er sket af en anden grund? Umiddelbart er der ikke belæg for at opkalde søen efter nogen Henning fra samme periode, da der ikke har optrådt nogle markante personer ved navn Henning i denne periode. Siden 1859 har søerne heddet Storesø og Lillesø

Går vi tilbage til stenalderen har sø landskabet set anderledes ud. Både Eskebæk moserne, Ballevasen, lavningen om Skanderup Bæk og engdraget nord for banelinjen var sø. Søerne har muligvis stået i forbindelse med Mossø igennem Illerup Å.

I dag (2021) vil man sige, at Skanderborg sø er en samling af søerne: Store Sø, Ringkloster Sø, Hylke Sø, Vrold Sø og Tåning Sø, samt en del småsøer.

Øer i søen

Æbelø ca. 1930. En af søens øer

I Skanderborg sø ligger øerne: Kalvø, Æbelø, Sct. Thomas og Sct. Helene. Tidligere har man sagt, at der har været seks øer i søen, men Slotsholmen er i dag forbundet med Dyrehaven og Sønderø er blevet til en halvø.

Erhvervsbrug af søen

Søen blev i mange år udnyttet til at fiske ål af møllerne på Fuldbro Mølle, da denne igennem en kongelig koncession havde retten til at udnytte søen. Denne brug af søen medførte splid mellem Fuldbro Mølle og de mange lodsejere rundt om søen, hvis jorde stod under vand i store perioder af året. Med vandstandssænkningen i 1932 ændredes dette.

En anden sag, der tages op i 1932 er rovfiskeriet i søerne. Skanderborg Fiskeriforening var bekymret for, at søerne blev tømt af professionelle havfiskere, der lejede sig ind hos lodsejerne, ved at give lodsejerne så mange penge, at de umuligt kunne sige nej. Fiskeriforeningen ville have ændret reglerne, så det ikke længere blev lovligt at fiske professionelt i søen. Det skulle altså kun være for lystfiskere. På Fiskeriforeningens generalforsamling blev der stemt om dette forslag blandt lodsejerne og de fleste lodsejere stemte for ændringen.

Forurening af søerne

Blågrønne alger er et resultat af for meget fosfor i søer.

Skanderborg Sø har i mange år været en forurenet sø, dette her primært skyldtes udledningen af spillevand i Lillesø og Storesø. I 1978 var det største forureningsproblem i søen en for stor koncentration at fosfor. Når søen indeholder for meget fosfor, sker følgende: Mængden af alger øges, vandet bliver uklart, iltforholdene i bundvandet forringes og der sker en forøget slamaflejring på søbunden.

En af de mest irriterende problemer for mennesker, er de mange blågrønalger, der stiger til overfladen, skylles på land og her går i forrådnelse. En anden bekymring Århus Amtskommune gjorde sig var, at det uklare vand gjorde søerne mindre attraktive for badende gæster.

I 1978 gjorde man det til en målsætning at forøge sigt dybden i Støresø og Hylke sø til 2 meter, mens de øvrige søer skulle have en sigt dybde på en meter. Denne forskel skyldes, at Støresø og Hylke sø skulle gøres mere attraktive som badesøer. I 1978 anså man det ikke muligt at nå denne målsætning, så man skabte et delmål der lød på 1,5 meters sigtbarhed.

I 1990 blev der lavet en ny rapport om Skanderborg søernes forureningstilstand. Her kunne man fortælle, at sigtdybden de sidste foregående år ikke har været meget bedre end en meter i August. Man går stadig efter at ramme en sigtdybde på to meter, men anser det ikke realistisk, at man kommer til at kunne se endnu dybere ned i søen. Selvom spildevandet bliver betydeligt bedre renset i 1990 end det gjorde tidligere er der stadig meget fosfor i søen. Dette skyldes at fosfor har hobet sig op i mudderbunden og denne fosfor frigives til søen. Fosfor niveauet i søen var af den grund det højest målte de sidste femten år, mens fosfor tilførelsen til søen var den mindste i samme periode.

En anden faktor man har fokus på i rapporten fra 1990 er den rolle Lillesø spiller. Denne sø modtog Skanderborg Bys spildevand helt indtil 1982 og der er derfor en del fosfor ophobet i Lillesø, som hvert år afgives til Storesø.

Endnu en rapport om miljøtilstanden i Skanderborg søerne udgives i 1995. Her rapporteres om gode nyheder. Niveauet af fosfor i søen er i 1995 det lavest målte nogensinde, sigtdybden er i sommerhalvåret på 1,9-2 meter, så man er meget tæt på at have nået det oprindelige mål fra 1978. Søen har dog stadig et relativt højt fosfor niveau, da der stadig er fosfor indelukket på søens bund. Spildevandet i Skanderborg bliver nu så godt renset, at det ikke tilføjer betydelige mængder fosfor til søen. I 1995 er der dog tale om en ny regionplan, hvor fosfor udledningen skal reduceres yderligere fra 80 mikrogram fosfor/liter vand til 60 mikrogram fosfor/liter vand. Man anslog, at denne yderligere reducering af fosfor niveauet ville betyde, at sigtbarheden i søen ville stige til 2,3-2,4 meter.

Forurening af Skanderborg søerne er ikke noget der kun hører 80erne og 90erne til. Både i 2017 og 2018 har blågrønne alger vist sig i så stort omfang, at badning i søen blev frarådet. I 2017 var der mange alger i vandet, men ikke nok til et direkte forbud mod badning i søen. I 2018 udstedte man derimod et forbud mod at bade i søen, da koncentrationen af alger var for høj.

Dyreliv i søen

En Aborre, en ud af mange fisk i Skanderborg Sø. Billede fra Wikipedia. Licens: CC BY-SA 3.0

I 1990 kunne man fortælle, at fiskebestanden i de større tilløb til søen var god og varieret. Ørredbestanden var dog bestemt af hvor mange fisk der blev udsat i søen. Enkelte steder i søen blev fiskene forhindret i deres bevægelse af fysiske forhindringer, som alle skulle være fjernet senest i 1993. Sammenligner man Skanderborg sø 1990, med andre fosfor forurenede søer vil man se, at der i Skanderborg sø er færre plankton ædende fisk.

Man har i Skanderborg Kommune forsøgt at danne sig et overblik over fiskene i søen i 1983. I 1982 og 1983 er følgende fisk fanget i Skanderborg søerne: Gedde, Sandart, Aborre, Hork, Søørred, Helt, Regnbueørred, Brasen, Flire, Skalle, Rudskalle, Ål og Knude. I Skanderborg sø har der været en forholdsvis varieret fiskebestand, dog har skaller, brasen og små aborrer udgjort ca. 84% af den fangne fiskebestands sammensætning i ruser, trawl og vod.

Projektet fra 1983 er af Aarhus Stiftstidende blevet omtalt som et projekt, der vil få Skanderborg Sø til at blive et sandt lystfisker paradis. Dette skyldes at man ikke kun har forsøgt at opgøre hvor mange og hvilke fisk der er i søen. Projektet har også handlet om at pleje fiskebestanden og gøre søerne rentable.

Fritidsbrug af søen

Skanderborg Kommunale Badeanstalt. ca. 1935.

Det er ikke kun fisk, der har svømmet i Skanderborg søerne. Skanderborgs borgere har også igennem tiden haft interesse i at bade i søen. I 1875 opførtes der i hotel Phønix baghave et par badehuse, som gjorde det muligt, at bade i Storesø. I 1880 fik nogle lokale drenge en ordentlig reprimande fra by- og herredsfogede Winge for at bade fra båd i Lillesø. Man måtte nemlig ikke bade fra båd i Lillesø, men gerne i Storesø. Måske det hang sammen med, at fogeden havde embedsbolig ned mod Lillesø.

I 1912 er der opført en kommunal badeanstalt ved Æbelø. Den var i badesæsonen åben fra 9 til 21. Fra 9-12 var der åbent for betalende damer, fra 12-16 gratis adgang for damer. Herre skulle betale fra 16 til 18 og derefter var der gratis badning for herre indtil 21. Badeanstalten indtjente færre penge end kommunen havde forventet. Der har siden 1912 været en del forskellige badeanstalter ved søerne. Af dem kan næves Søbadeanstalten fra 1933 og badeanstalten i Dyrehaven fra 1964.

Det nye søbad 2021

Model af det nye Søbad 2021. Foto: Spektrum Arkitekter

Det nyeste skud på stammen af rekreative tilbud ved Skanderborg søerne er det nye søbad, der gerne skal åbne i 2021. Søbadet produceres af Entreprenørfirmaet MT Højgaard i samarbejde med Spektrum Arkitekter. Søbadet er blevet udbudt til en fastpris aftale på 12,5 millioner. En noget anden portion penge end søbadet fra 1912, der kostede kommunen 2200kr, hvilket ville svare til cirka 140.000kr i dag.

Det nye søbad kommer til at have sauna, solterrasser og kajak- og Stand Up Paddlefaciliteter. Der er kommunens håb, at Søbadet bliver en del af et sammenhængende byrum, som strækker sig fra Adelgade til søen med Kulturhuset som naturligt bindeled.






Kilder

Aarhus Stiftstidende, søndag d. 8. maj 1983.

Andersen, J. M., Aage Kristensen, Jørn Jensen & Kaj Madsen: Undersøgelse af forureningstilstanden i Skanderborg søerne og i vandløbene i søernes opland 1978, 1979, Århus Amtskommune.

Bollerup Hansen, Jørgen; Giftige blågrønalger er dukket op i søen i Uge-Bladet Skanderborg, 4. okt. 2017.

Jensen, A. K. & Thane, L.; Danske Byer og deres Mænd, Skanderborg By, 1919.

Klostergaard, Kaj; Omkring Skanderborg Dyrehave.

Nielsen, Jan; Fiskene i Skanderborg Søerne, 1983, Skanderborg kommune.

Real Dania; Sådan kommer Skanderborg Søbad til at se ud, 25. Juni 2020, Web

Skanderborg Social-Demokrat, 11. marts 1932

Skovgaard, H. & Jens Amtkjær; Skanderborg søerne 1995, Miljøtilstand, 1996, Århus Amt.

TV 2 Østjylland; Badeforbud i Skanderborg - små børn er særligt udsatte, 17. jul 2018. Web

Windolf, J., Lisbeth Drasbech, Poul N. Jensen & Karen Schacht: Skanderborg søerne 1990 - Forureningstilstand, 1991, Århus Amt.

Henvisninger

Danmark set fra luften

Oldmoney.dk - Omregning af historisk valuta

Skanderborg Sø på www.visitskanderborg.dk

Powered by MediaWiki