Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Skanderborg Slot

Fra Skanderborg Leksikon

Skanderborg Slot ca. 1746

Skanderborg Slot blev opført på en forsvarsstrategisk velbeliggende lille ø i Skanderborg Sø i middelalderen, og op igennem tiden fungerede slottet som hjem for mange danske konger. Slottet gennemgik en del ombygninger og istandsættelser gennem dets ca. 600 års levetid, før den sidste rest af de middelalderlige bygninger blev nedrevet i 1768, og i dag står kun Slotskirken tilbage.


Indholdsfortegnelse

Den middelalderlige kongeborg

I 1727 skrev sognepræsten i Fruering og Vitved, Hans Lønborg, at den middelalderlige kongeborg Skanthorpburg var blevet opført af Valdemar den Store i 1171, men der findes ikke belæg for denne præcise datering i kilderne. I umiddelbar nærhed af borgen lå landsbyen Sklandethorp eller Skanderup, som borgen var opkaldt efter, og her lå fra 1100-tallet også Skanderup Kirke.

Man ved ikke meget om det middelalderlige bygningsværk, men det bestod bl.a. af et fæstningstårn og en ringmur. Gennem middelalderen har flere kongelige taget ophold her, f.eks. Erik Plovpennings dronning Jutta i 1240’erne, Christoffer 2. op til sin død i 1332, og Valdemar Atterdag i 1348. Flere folkeviser kæder vigtige nationale begivenheder til borgens historie, bl.a. dronning Dagmars død i Ribe og mordet på Erik Klipping i Finderup Lade, og selvom folkeviser ikke er pålidelige historiske kilder, så siger de noget om den betydning, som borgen har haft i den tidlige middelalder.


Frederik 2.s renæssanceslot

Slottet ca. 1767

Efter reformationen, og dermed overgangen fra katolicismen til protestantismen, blev det nærliggende Øm Kloster nedbrudt, og byggematerialerne herfra blev på befaling af Frederik 2. i 1561 brugt til at ombygge Skanderborg Slot fra en gammel, forfalden middelalderborg til et prægtigt renæssanceslot. Her kunne kongen dyrke sin store interesse for jagt i egnens smukke, dyrerige naturområder, og han anlagde både Skanderborg Slotshave og Skanderborg Dyrehave, hvor han i Dyrehaven bl.a. opdrættede fasaner og agerhøns. Frederik 2.s datter Anna, der senere blev dronning af England, blev desuden født på slottet. Ombygningen af slottet tog mange år, formentlig afbrudt af Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570, men fortsatte i årene efter 1570, og det var også i den forbindelse, at den nuværende Skanderborg Slotskirke blev opført i 1572. Pga. de mange arbejdere det krævede at ombygge slottet opstod der efterhånden en lille by i nærheden, hvilket gjorde, at Frederik 2. i 1583 gav byen – Skanderborg – købstadsrettigheder. Slottet var på dette tidspunkt i historien et stort, firefløjet bygningsværk i tre etager – det største Skanderborg Slot nogensinde blev.


Christian 4.s fæstning

Frederik 2.s ældste søn, Christian 4. (1577-1648), tilbragte en del af sin barndom og sit voksenliv på Skanderborg Slot. Det var ham, der ombyggede renæssanceslottet til en fæstning, og i perioden 1617-1620 forstærkede forsvaret af Skanderborg med bl.a. jordvolde, palisader og store mure. Årsagen til oprustningen var de mange krige i 1600-tallet: Slottet blev f.eks. besat under Kejserkrigen 1625-1629, og fik ligeledes hård medfart under Torstenssonfejden 1643-1645 og Svenskekrigene 1657-1660. Krigene gik hårdt ud over slottet, der blev opgivet som kongeresidens, og herefter gik i forfald. Kun kirken forblev i nogenlunde stand.

Frederik 4.s ombygning og slottets nedrivning

Slotskirken og Frederik 6.s Minde, 2009

I perioden 1717-1722 stod Frederik 4. imidlertid for en større ombygning af slottet. Alle dele af den gamle middelalderborg blev revet ned på nær fæstningstårnet, som nu blev kalket hvidt, og som i dag er kendt under navnet 'Det hvide tårn'. Resten af slottet blev smukt renoveret, og den arkitektur- og havekunstinteresserede konge fik desuden udvidet slotshaven med terrasser efter fransk forbillede. Det var også her i slottets kirke, at Frederik 4. lod sig vie til venstre hånd med Anna Sophie Reventlow.


De efterfølgende konger havde dog ikke den store interesse i at bo på Skanderborg Slot. Da Skanderborg Rytterdistrikt blev nedlagt i 1767 blev slottet, haven og krongodset derfor sat på auktion, og slottet blev solgt til amtsfuldmægtig Hans Lauritzen, der det efterfølgende år lod det nedrive. Kun slotskirken fik lov at bestå som sognekirke for de daværende ca. 500 skanderborgenserne, men da mange af slotsstenene blev genbrugt, kan man i dag se rester af slottet i Borgergades huse.

Udover Slotskirken rummer Skanderborg Slotsbanke i dag Slotskirkegården og Frederik 6.s Minde.

Kilder

"Danmarks Kirker: Skanderborg Slotskirke, Kirkerne i Silkeborg". Nationalmuseet, 2006

"Skanderborg Slotskirke: Slot og kirke, Kirke og Sogn", Poul Jørgensen. Grevas Forlag, 1972

"Skanderborg i gamle postkort", Leif Juul Pedersen. Europæisk Bibliotek, 1996

"Kend din by: Skanderborgs historie fra istid til nutid". Jens Maarbjerg, Skanderborg Museumsforening, 2008

Powered by MediaWiki