| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Kalvø
Fra Skanderborg Leksikon
Kalvø er en af de 4 øer beliggende i Skanderborg Sø. De øvrige er Æbelø, Sct. Thomas og Sct. Helene.
Der er to mulige forklaringer på navnet. Enten henviser navnet til, at øen er dannet ved at landet har kælvet, eller også er navnet opstået i forbindlese med, at man helt fra slottets tid har ladet kreaturer græsse på øen.
Fundet af utallige stenredskaber vidner om, at Kalvø var beboet i jægerstenalderen. I tiden der fulgte herefter var øen ubeboet, lige indtil første halvdel af 1100-tallet, hvor benediktinermunke (sortbrødre) slog sig ned her. De ryddede skoven, anlagde en lille havn og byggede klostret på Kalvø på den nordøstlige spids. Her levede de, formentlig 12 munke samt en abbed, i en årrække, men i 1168 var der kun to tilbage.
Øm Klosters Krønike beretter, at cisterciensermunke (gråbrødre) samme år overtog klostret på Kalvø, og forberedte sig på at blive her permanent. De købte bl.a. Baastrup Skov på fastlandet til udvidelse af deres landbrug, men efter kun fire år på øen gav munkene op, da vejret ofte forhindrede overfarten til og fra øen i dage- eller ugevis. I 1172 flyttede gråbrødrene til Øm mellem Mossø og Gudensø, og grundlagde her Øm Kloster.
Efter reformationen overgik Øm Klosters besiddelser til kronen, og Kalvø blev bl.a. brugt til græsning af kvæg fra Skanderborg Slot. Ved Ryttergodsauktionen i 1767 blev øen solgt, og den har gennem tiden været ejet af en række forskellige private ejere, bl.a. en mølleforpagter fra Skvæt Mølle og en proprietær fra Ring Kloster.
Kilder
"Skanderborg. Glimt fra By og Egn", Chr. Holtet. Pøhlsgaards Boghandel, 1956, s. 7-15
"Skanderborg", Herbert Madsen, Niels Gjersing, F.G.F. Stellfeld. Centraltrykkeriet i Skanderborg, 1983, s. 8-9
